
Lisbeth Damgaard Gøtzsche stopper som chef for politik, presse og kampagne hos Konservative efter to år i rollen.
"Efter en periode med højt tempo og store resultater, er tiden nu rigtig for mig til at søge nye udfordringer," skriver hun på Linkedin.
Lisbeth Damgaard Gøtzsche tiltrådte i marts 2024, da Konservatives daværende formand Søren Pape Poulsen pludseligt afgik ved døden.
"Siden har vi været igennem en intens periode med ny formand, finanslovsaftale, tre valg, hvor vi skabte markant fremgang ved EP-valget, fik 20 borgmestre ved kommunalvalget og har leveret det bedste folketingsvalg siden 2007," skriver Lisbeth Damgaard Gøtzsche.
Inden tiden hos Konservative kom hun fra en stilling som sekretariatschef i Ledelsessekretariatet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Tidligere havde hun haft ansvaret for strategi -og ledelsessekretariatet hos Landbrug & Fødevarer.
"Nu vil jeg nyde, at foråret for alvor er begyndt at vise sig, og se mine tre børn og mand lidt mere end tilfældet har været de sidste to år inden næste kapitel begynder," lyder det i opslaget.
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Forsker: Overvågning af arbejdslivet er blevet et vilkår, som ingen af dine chefer kan gøre noget ved
- En ny Vejlegården-konflikt? 3F indleder blokade af industrivirksomhed på kristelig overenskomst





















