Kraka: Uddannelse er ikke en arbejdsmarkedspolitisk holdeplads

DEBAT: Uddannelsespolitikken må ikke betinges af den stigende ledighed og konjunkturudsvingninger. Vi bør have et langsigtet fokus på uddannelsesområdet, skriver Jesper Kühl og Christian Lund Sørensen.

Af Jesper Kühl og Christian Lund Sørensen
Hhv. analysechef og økonom i Kraka

Coronakrisen har på kort tid øget antallet af ledige i Danmark markant. 

Det har ført til en opfordring om at ’udnytte momentum’ til at øge optaget på uddannelser.

Uddannelsesplanlægning og -optag bør dog ske med Danmarks langsigtede behov for øjnene. Den skal ikke misbruges som et kortsigtet konjunkturinstrument. 

Uddannelse er en afgørende del af det danske samfund og er vigtig for at sikre de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken.

Langsigtede mål
Kvalificeret arbejdskraft er en af grundpælene for en høj produktivitet i dansk økonomi og lægger derfor grunden for Danmarks fremtidige velstand.

Et fokus på øget uddannelse, herunder særligt at sikre at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er derfor helt afgørende.

Dette langsigtede fokus på uddannelse skal dog ikke blandes med den aktuelle konjunktursituation og stigende ledighed.

Det er helt naturligt, at tilgangen til uddannelser stiger i en økonomisk nedgangsperiode – det har vi også set tidligere. 

Når jobbene ikke hænger på træerne, bliver arbejdsmarkedet mindre attraktivt. Det kan i højere grad få unge til at tage den langsigtede satsning, som en uddannelse er. Det er dog ikke en begrundelse for i en lavkonjunktur at udvide antallet af uddannelsespladser. 

En uddannelsespolitisk indsats bør føres med Danmarks langsigtede uddannelsesbehov for øjnene.

Har vi brug for flere smede, IT-ingeniører eller sygeplejersker i fremtiden? Eller er der behov for mere opkvalificering og efteruddannelse i stedet for videregående uddannelser?

Det er denne type spørgsmål, som uddannelsespolitikken skal fokusere på, ikke den aktuelle konjunktursituation og ledighed.

Uddannelse bør vælges af interesse
Også en økonomisk gulerod til uddannelsesstart i form af en foreslået studiestartspræmie eller højere dagpenge til ledige under uddannelse er en dårlig idé.

I forvejen er uddannelse i Danmark typisk gratis og der er høje indkomstfremgange ved at opnå en uddannelse.

En studiestartspræmie bidrager på ingen måde til en positiv motivation til læring, der kan give et udbytterigt uddannelsesforløb.

Det nytter derfor ikke at presse unge – eller ældre, for den sags skyld – ind i længerevarende uddannelser.

Uddannelse bør vælges med egne kompetencer og interesser for øje – og med et blik for de fremtidige jobmuligheder. Det kan sikre gode kompetente elever og studerende, der udvikler sig til kvalificeret arbejdskraft.

Det skal samtidig understreges, at der hvert år er mange ubesatte uddannelsespladser rundt omkring i landet.

Antallet af pladser fastsættes i høj grad på baggrund af beskæftigelsessituationen for færdiguddannede. Så der er plads på uddannelserne til interesserede unge, herunder ledige ufaglærte.

En stigende ledighed er ikke en grund til at bruge uddannelsessystemet som en arbejdsmarkedspolitisk holdeplads.

Forrige artikel Lederne: Udvid boligjobordningen for at styrke kvinders karrierer Lederne: Udvid boligjobordningen for at styrke kvinders karrierer Næste artikel KL: Et ændret arbejdsmarked kræver nye løsninger KL: Et ændret arbejdsmarked kræver nye løsninger
Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

HOLDBARHED: Loft over pensionsalderen ved 70 år, som flere partier foreslår, vil underminere den finanspolitiske holdbarhed. Et stop ved 71 år vil derimod ikke sætte økonomien over styr, konkluderer Det Økonomiske Råd, som også peger på andre mulige lempelser af den aldersindekserede pensionsalder.