Krifa: Det er en menneskeret at stå uden for fagforeningerne. Men det har flere af de store ikke forstået

At så mange lønmodtagere er blevet presset trods den lovfæstede ret til frit at vælge fagforening, tages op på et samråd med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) 29. januar i Folketingets Beskæftigelsesudvalg indkaldt af beskæftigelsesordførerne Dina Raabjerg (K) og Carl Andersen (LA).

Også regeringspartiet Venstre finder det bekymrende, at så mange danskere føler sig presset til at vælge en bestemt fagforening.

På tværs af sektorer har 16 procent – svarende til hver sjette lønmodtager – oplevet fagforeningspres. Heraf 200.000 på deres nuværende arbejdsplads, viser undersøgelsen.

Fire store syndere

Problematikken er altså stadig superaktuel. Ikke mindst i lyset af, at organisering af nye medlemmer er FH-fagbevægelsens eneste svar på at få rettet op på det faldende medlemstal.

Under halvdelen af lønmodtagerne er organiseret i de traditionelle forbund. Dermed er den danske model blevet en mindretalsmodel uden demokratisk legitimitet.

Presset på lønmodtagere til at vælge den ”rigtige” fagforening udøves mest vedholdende af 3F, HK, FOA og Dansk Metal, viser undersøgelsen.

De fire store fagforeninger står bag presset på tæt ved halvdelen af de lønmodtagere, som har oplevet fagforeningspres. Og det virker. To ud af tre, der oplever fagforeningspres, melder sig ind i den fagforening, som har udøvet presset, viser undersøgelsen.

Den dag i dag udøves fagforeningspres stadig i stor stil på de danske arbejdspladser, som dokumenteret i Verian-undersøgelsen.

Jane Heitmann
Formand for Krifa

I den offentlige sektor er fagforeningspres udbredt, og for hver fjerde, der oplever presset, sker det i forbindelse med lønforhandlinger.

Det sker, selvom medarbejderne her er omfattet af lighedsprincippet modsat den private sektor, hvor lønmodtagernes rettigheder alene er sikret ved ansættelse og afskedigelse. I øvrigt en underlig konstruktion.

Tænk hvis modellen blev overført til andre grupper med særlige behov for beskyttelse.

Mobbet for valg af fagforening

Netop fagforeningsforhold er i GDPR-sammenhænge at betragte som personfølsomme oplysninger på linje med helbredsoplysninger, seksuel orientering, religiøs overbevisning og politisk holdning.

De fleste husker den opsigtsvækkende sag fra Københavns Lufthavn tilbage i 2019, hvor truslerne fløj gennem luften, da to 3F'ere ville have en midlertidig ansat til at melde sig ind i 3F. Optrinnet blev optaget og Berlingske-historien vakte opsigt.

På Christiansborg blev daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kaldt i samråd med krav om at få stoppet fagforeningspresset. Efterfølgende bad ministeren Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undersøge omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked. Altså også eksempelvis seksuel chikane. Undersøgelsen gik kun et enkelt år tilbage – og blev gennemført under corona-nedlukningerne.

Til trods for at store grupper af medarbejdere var hjemsendt i perioden, viste den, at konflikter var hyppigt forekommende. Seks ud af ti lønmodtagere havde været involveret i en konflikt inden for de seneste 12 måneder. Heraf havde seks procent oplevet konflikt eller skænderi som følge af fagforeningsforhold – svarende til 50.000 lønmodtagere, viser vores beregninger. 

Men særlig et resultat, at 0,3 procent svarede at have følt sig mobbet på grund af deres personlige valg af fagforening eller manglende valg af fagforening, blev fremhævet.

Og til trods for, at det reelt drejede sig om 5.800 eller fire procent af dem, der havde været udsat for mobning, bliver det politisk anvendt til at understrege, at krænkelser på grund af netop fagforeningsforhold ikke var udbredt på danske arbejdspladser.

På den baggrund valgte Peter Hummelgaard ikke at foretage sig yderligere, og den dag i dag udøves fagforeningspres stadig i stor stil på de danske arbejdspladser, som dokumenteret i Verian-undersøgelsen.

Kritikken holder ikke 

Ikke overraskende har FH-fagbevægelsens faste støtter eksempelvis Netavisen Pio forsøgt at miskreditere Verian-undersøgelsen ved blandt andet at hævde, at den ikke er repræsentativ. En lidt pudsig kritik i lyset af, at den er foretaget blandt 3.000 vægtede lønmodtagere eller omtrent dobbelt så mange, som eksempelvis Altinget typisk bruger ved meningsmålinger.

Så jo, politisk handling er påkrævet.

Først og fremmest skal det gøres ulovligt at forskelsbehandle under ansættelsen på baggrund af fagforeningsforhold. 

Jane Heitmann
Formand for Krifa

Først og fremmest skal det gøres ulovligt at forskelsbehandle under ansættelsen på baggrund af fagforeningsforhold.

I dag er det kun ulovligt ved ansættelse og afskedigelse, men altså ikke under ansættelsen. Det har 3F eksempelvis udnyttet til at få arbejdsgiveren til at betale deres medlemmers fagforeningskontingent. Det er også sket hos Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og hos PostNord.

Samtidig skal det være muligt at komme juridisk efter de personer, der udøver ulovligt fagforeningspres og chikanerer, mobber, truer eller snyder andre for deres løn. I dag er det kun arbejdsgiveren, der står til ansvar over for myndigheder og lignende, hvis der foregår noget ureglementeret.

20 år med ulovligt pres på lønmodtagerne er 20 for mange.