Gregers Wedell-Wedellsborg
Jakob Engel-SchmidtKulturministeren udpeger Matas-direktør som ny formand for TV 2's bestyrelse

Administrerende direktør for Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, udpeges af kulturministeren som ny formand for TV 2's bestyrelse.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
”TV 2 har brug for en formand med en stærk kommerciel baggrund, der kan sikre det økonomiske fundament for, at TV 2 også i fremtiden kan levere public service af højeste kvalitet til danskerne," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Gregers Wedell-Wedellsborg har tidligere været direktør for både TV 2 NET og Berlingske medier. Derudover er han nuværende bestyrelsesformand i Gyldendal.
"Selv i en tid med opbrud i medielandskabet formår TV 2 at samle os om det væsentlige, det glædelige og det nære – og samtidig stå stærkt som forretning. Den rolle skal TV 2 både bevare og forny," udtaler Gregers Wedell-Wedellsborg i forbindelse med sin indstilling til formandsposten.
Ligesom resten af TV 2s bestyrelse skal den nye formand vælges på TV 2s generalforsamling, der finder sted 24. april.
Den kommende formand kommer til at afløse Jimmy Maymann, der har været på posten de seneste seks år og i januar meddelte, at han stillede formandsposten til rådighed.
Wedell-Wedellsborg har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og i offentlig forvaltning fra Harvard University.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026



























