Lærer: Danmarks Lærerforening udhuler lærernes anseelse

Rekruttering efter laveste faglige fællesnævner

Mange af os varetager præcis den samme jobfunktion som vores læreruddannede kollegaer. Udover, at det er på kanten af, hvad folkeskoleloven tillader, så sker det ofte til en markant lavere løn.

I mit tilfælde er der over en månedsløn til forskel på min og min læreruddannede kollegas løn på samme løntrin. Lønnen skal være mine læreruddannede kollegaer vel undt. De udfører alle et godt og yderst vigtigt stykke arbejde, men det gør vi andre også.

Mange af landets kommuner ville have mere end svært ved at levere på en af velfærdssamfundets kerneopgaver, hvis det ikke var muligt at rekruttere lærere med særlige faglige kvalifikationer.

En lønforskel på mere end 50.000 kroner i løn og pension før skat på præcis den samme jobfunktion er voldsom. Især når arbejdsgiver kræver og forventer det samme af mig, som af mine læreruddannede kollegaer.

En lønforskel på mere end 50.000 kroner i løn og pension før skat på præcis den samme jobfunktion er voldsom.

Jesper Snedker Pedersen
Folkeskolelærer med kandidatuddannelse i litteratur og semiotik

Jeg har i over 18 år undervist og ført elever til mundtlig prøve i seks forskellige fag. Jeg har otte års undervisningserfaring i det fag, som jeg har undervist mindst i.

Dertil kommer undervisning i fag med et mere pædagogisk sigte. Jeg har altid haft klasselærerfunktion. Alene, ikke delt. Jeg har gennem mange år siddet med i skolens pædagogiske udvalg, og jeg er skolens fagkoordinator for samtlige kulturfag.

Jeg tillader mig at tænke og skrive, at jeg er kvalificeret nok til at modtage en lærers løn for en lærers arbejde.

Mangler respekt lærere

Når man sidestiller unge mennesker uden faglige kvalifikationer med højtuddannede, så gør Danmarks Lærerforening sig skyldig i præcis den mangel på anerkendelse og respekt, som lærerforeningen mener, at lærerprofessionen lider under.

Når man devaluerer mennesker med andre former for fagligt relevante kvalifikationer til at være ufaglært i folkeskoleregi, så udøver man vold på en helt grundlæggende forståelse af, hvad faglighed er.

Det lugter langt væk af, at Danmarks Lærerforening kæmper en faglig kamp, som pakkes ind i en bekymring for folkeskolens ve og vel. Resultatet er en rekruttering efter laveste faglige fællesnævner, fordi det er billigst.

Hvor blev ansvarsfølelsen af i forhold til de børn og forældre, som til hver en tid burde sikres de bedst mulige undervisere uanset uddannelsesbaggrund?

Udhuling af lærerprofessionens værdsættelse

I dag har mange kommuner en rekrutteringspolitik, som er en direkte manifestation af Danmarks Lærerforenings syn på andre faggruppers faglighed.

Lærerforeningen påpeger en udbredt brug af unge vikarer i mange af landets kommuner, men fortrænger en af hovedårsagerne: Når man indgår aftaler med landets kommuner, hvor personale med faglige kompetencer mere udnyttes end belønnes, fordi man ikke har en læreruddannelse, så får man primært ufaglært arbejdskraft.

Hvis dårlige arbejdsvilkår skræmmer læreruddannede væk fra folkeskolen, så gælder det samme for andre velkvalificerede fagpersoner.

Min faggruppe kan dertil føje uklare grænser for vores opgaver og lønforskel på usagligt grundlag til vores ansættelsesvilkår. Det er ikke et mysterium, at folkeskolen skranter på rekrutteringsfronten.

Konsekvensen er følgende: en udhuling af lærerprofessionens anseelse, da andre faggrupper udfører præcis det samme arbejde som læreruddannede, bare til en lavere løn.

Jeg tillader mig at tænke og skrive, at jeg er kvalificeret nok til at modtage en lærers løn for en lærers arbejde.  

Jesper Snedker Pedersen
Folkeskolelærer med kandidatuddannelse i litteratur og semiotik

Den ordning har bevirket, at der nu er læreruddannede, som ikke kan få arbejde, fordi kommunerne virker til at foretrækker unge, ufaglærte vikarer til en lavere løn.

Muligt at balancere faglighed og retfærdighed

Folkeskolen bløder ikke bare lærerfaglighed, men almen faglighed. Det er en kamikazekurs, som får lov til at bestå, fordi den er løn- og fagpolitisk bekvem for den aftalestruktur, der virker til at være opstået mellem Danmarks Lærerforening og mange af landets kommuner.

Det er enormt tankevækkende, at vi i disse dage tordner mod børn og forældre og beder forældrene om at tage noget mere ansvar.

Diskussionen om forældreansvar og børneopdragelse med sigte på folkeskolens forpligtende fællesskab er yderst samfundsrelevant og påkrævet, men bør vi ikke også kræve, at de kommunale arbejdsgivere og Danmarks Lærerforening kommer ind i kampen?

Det kunne for eksempel være ved at gå mindre fagideologisk og mere pragmatisk, rationelt og retfærdigt til værks, når det gælder værdisætning af, hvad lærerfaglighed er i praksis.

Det bør være muligt at balancere en kamp for lærerprofessionens autoritet og faglige integritet med en retfærdig og anerkendende behandling af folkeskolens øvrige lærere.