Lederne: Praktik og opkvalificering skal være en trædesten til arbejdsmarkedet

DEBAT: Sprogkundskaber åbner døren til det danske arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere, men det gør mødet med en dansk arbejdsplads også. Derfor bør virksomhedspraktik kombineres med andre indsatser, skriver Kim Møller Laursen.

Virksomhedsrettede forløb og faglig og sproglig opkvalificering skal gå hånd i hånd og fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet, mener analysechef i Ledernes Hovedorganisation.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Møller Laursen
Analysechef, Ledernes Hovedorganisation

Der er desværre for mange flygtninge og indvandrere, der hverken har lært tilstrækkeligt dansk eller er kommet ud på arbejdsmarkedet, selvom de har været her i lang tid. Det er ikke holdbart.

Derfor er vi hos Lederne enige med regeringen i, at der er behov for at styrke aktiveringsindsatsen til nytilkomne flygtninge og indvandrere, der fortsat har behov for at blive integreret.

Der er nemlig ingen tvivl om, at en aktiv beskæftigelsesindsats bidrager til at flytte mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Omvendt driver mennesker, der ikke er genstand for en jobrettet indsats, væk fra arbejdsmarkedet.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Integration sker på arbejdspladsen
Indsatsen for nyankomne flygtninge og nogle grupper af indvandrere på kontanthjælpsydelser kan styrkes ved, at de skal deltage i 37 timers 'aktivitet'. Begrebet dækker over både aktivering i form af eksempelvis virksomhedspraktik samt opkvalificering i form af eksempelvis danskkurser, faglige kurser eller målrettede jobsøgningskurser.

I Altinget kunne man 27. oktober 2020 læse, at en ny rapport fra Vive konkluderer, at aktivering kun har en kortvarige positiv effekt, hvis ikke flygtningene kan dansk. Vive-rapporten peger på, at flygtninge, der er i aktivering, klarer sig dårligt til eksamen i dansk.

Vi medgiver gerne, at danskkundskaber er en forudsætning for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked på længere sigt. Men omvendt er der ingen tvivl om, at det fremmer flygtninges jobmuligheder at komme ud på en dansk arbejdsplads.
Kim Møller Laursen
Analysechef, Ledernes Hovedorganisation

Vi medgiver gerne, at danskkundskaber er en forudsætning for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked på længere sigt.

Men omvendt er der ingen tvivl om, at det fremmer flygtninges jobmuligheder at komme ud på en dansk arbejdsplads, få danske kollager og lære dansk virksomhedskultur at kende.

Læs også

Regeringen vil sende indvandrere i 37-timers aktivering, men ny forskning viser, at effekten er tvivlsom

Virksomhedspraktik kan ikke stå alene
Derfor har Lederne, DA og FH peget på, at man kan kombinere virksomhedspraktik med andre former for opkvalificering for de flygtninge og indvandrere, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber.

Eksempelvis kan 20 timers ugentlig virksomhedspraktik kombineres med 17 timer, der bruges på eksempelvis danskkurser, faglige kurser, målrettet jobsøgning eller CV-kurser.

Virksomhedsrettede forløb og faglig og sproglig opkvalificering skal gå hånd i hånd og fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet. I dag tilbydes ikke-vestlige indvandrere kun aktivering i meget begrænset omfang.

En analyse, Lederne har fået udarbejdet, viser, at aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrere gennemsnitligt kun aktiveres 3,6 timer om ugen.

Lidt bedre så det ud for de jobparate, som gennemsnitligt modtog 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019. Det er helt utilfredsstillende.

De beskedne tal viser med al tydelighed, at det er vigtigt at sætte bredt og massivt ind med tilbud om jobrettede aktiviteter.

Politik har aldrig været vigtigere