Lederne: Uddannelse er ikke et universalmiddel for alle unge

Af Kim Møller Laursen
Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

Det var en fornuftig målsætning, der blev vedtaget med kontanthjælpsreformen i 2013. Her hed det, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tilbydes en indsats rettet mod uddannelse. Derfor får de uddannelseshjælp.

Problemet er bare, at det i dag kun er fire procent af de unge under 30 på uddannelseshjælp, som faktisk vurderes at være klar til at starte på en uddannelse her og nu. Det drejer sig om 1.350 af de knap 34.500 unge, som i 2019 var på uddannelseshjælp. Andre 35 procent har forudsætningerne for at starte en uddannelse på lidt længere sigt.

Godt seks ud af ti i gruppen er til gengæld meget langt fra at være parat til at begynde på en uddannelse. De er i stedet kategoriserede som såkaldt aktivitetsparate. For dele af den gruppe går vejen til arbejdsmarkedet ikke via uddannelse. I stedet bør de hjælpes i arbejde via en jobrettet indsats.

Nederlag på nederlag 
En uddannelse er nemlig ikke den eneste vej til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mange unge, der modtager uddannelseshjælp, har oplevet nederlag på nederlag i uddannelsessystemet, og derfor er deres motivation for endnu mere uddannelse meget lav.

Og den bliver ikke bedre af, at mange af dem har udsigt til en lang periode med diverse aktiveringstilbud, før de bliver klar til at påbegynde en uddannelse, hvis de nogensinde bliver det. 

Den bedste vej til læring for dem vil være et rigtigt job, også selv om det er få timer, eventuelt som vej til at gennemføre en uddannelse på et senere tidspunkt.

Kim Møller Laursen
Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

For en del unge på uddannelseshjælp vil det derfor give mere mening at modtage en jobrettet indsats frem for en indsats rettet mod uddannelse. Den bedste vej til læring for dem vil være et rigtigt job, også selv om det er få timer, eventuelt som en vej til at gennemføre en uddannelse på et senere tidspunkt.

Det bekræftes i en analyse om beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet udarbejdet af Marselisborg Consulting. Analysen viser, at 70 procent af kommunerne ofte eller meget ofte oplever, at der er uddannelseshjælpsmodtagere, som ville have mere gavn af en jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats.

Det skal betale sig
Samtidig giver det nuværende ydelsessystem ikke de unge noget økonomisk incitament til at søge mod uddannelse. Som ung er man økonomisk bedre stillet, hvis man er kategoriseret som aktivitetsparat i stedet for at være uddannelsesparat eller på SU.

Eksempelvis får en 25-årig aktivitetsparat 11.554 kroner om måneden i uddannelseshjælp, uanset om vedkommende er hjemme- eller udeboende, hvorimod en 25-årig udeboende uddannelsesparat får 6.331 kroner om måneden i uddannelseshjælp.

Alt i alt er der god grund til at nytænke indsatsen for de unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være bedre muligheder for en jobrettet indsats, og samtidig bør det sikres, at man ikke bliver økonomisk belønnet for at være eller forblive i gruppen af aktivitetsparate.