Lego Fonden skyder millioner i kommuners børnebudgetter

En af landets allerstørste erhvervsdrivende fonde, Lego Fonden, donerer nu 100 millioner kroner til at løfte kvaliteten i landets vuggestuer og børnehaver.
Pengene skydes i et nyt fire-årigt projekt, som ledes i partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
I alt forventer man, at over 2000 pædagogiske medarbejdere og 100 dagtilbudsledere i 16 af landets kommuner vil få gavn af midlerne.
Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisnings-udvalg kalder det en "historisk" indsats, som vil kunne løfte kvaliteten i dagtilbuddene til gavn for de yngste i samfundet.
"Med midlerne får rigtig mange pædagogiske medarbejdere og ledere mulighed for at blive endnu dygtigere til den vigtige opgave, de løfter," udtaler hun.
Lego Fonden vil have en langtidseffekt
Donationen til programmet "Alle børns dagtilbud – pædagogisk kvalitet i børnehøjde" sker på baggrund af en kvalitetsundersøgelse af dagtilbudsområdet, der udkom i foråret.
Målet er at forbedre den pædagogiske ledelse af medarbejdernes arbejde med børnene, og understøtte den strategiske ledelse i kommunerne.
Det er helt bevidst fra Lego Fondens side.
"Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet har en langtidseffekt – særligt i forhold til børns sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel. Derfor investerer vi i dem, der hver dag gør en forskel i børns liv: de pædagogiske medarbejdere og ledere," udtaler fondens administrerende direktør Sidsel Marie Kristensen.
De dagtilbud, der bliver udvalgt til projektet, vil få tilknyttet pædagogiske konsulenter fra den lokale professionshøjskole.
Samarbejdet kan eksempelvis handle om, hvordan de kan styrke børnenes lege, hvordan de selv kan deltage i børns leg og dermed udvide deres kompetencer og forståelse af legens betydning for børns udvikling og deres fællesskaber.
Alle kommuner har mulighed for at søge om at deltage i programmet, hvorefter 16 kommuner og over 100 daginstitutioner bliver udvalgt.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre


























