Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mattias Tesfaye

Mattias Tesfaye uddelte trofæer til DM i Skills

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
6. februar 2023 kl. 09.34

Efter tre dage fyldt med intens konkurrence kunne børne- og undervisningsminister i lørdags uddele trofæerne til vinderne i DM i Skills. 

Mesterskaberne blev 2. februar skudt i gang af H.K.H Kronprins Frederik, og kulminerende lørdag eftermiddag med kåringen af vinderne, som blev forestået af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

I en pressemeddelelse fra Industriens Uddannelser fremgår det, at ministeren brugte lejligheden til at takke alle deltagerne for deres indsats: 

"Der er ingen genveje til praktisk viden. Man må øve sig, øve sig og øve sig. Det er værdien af jeres uddannelser. Når I er med her ved DM i Skills, er I med til at vise tusindvis af unge, at der findes andre veje end den boglige vej frem i tilværelsen". 

Ministeren gav også udtryk for, at deltagerne til DM i Skills er en del af løsningen og fremtiden for den grønne omstilling: 

"Vi politikere har travlt med den grønne omstilling. Men det er jo bare snak, hvis vi ikke har nok mennesker til at sikre, at det sker i den virkelige verden. Ud over I er dygtige til jeres fag, er I også i den grad en del af løsningen af fremtiden". 

Mere end 280 unge deltog i denne udgave af det store årlige mesterskab for elever på erhvervsuddannelserne i de 45 fag. DM i Skills er Danmarks største uddannelsesevent og havde i år op mod 50.000 besøgende. 

Vinderne af DM i Skills 2023: 

  • Alubygger - Benjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS
  • Anlægsgartner - Anton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg
  • Anlægsstruktør - Magnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S
  • Automatiktekniker - Christoffer Oliver Husted Christensen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Schur Technology A/S
  • Bager - Julie V. S. Kirkegaard, Uddannelsescenter Holstebro, Bageriet Løgten v/Jan Boe Pedersen
  • Blomsterdekoratør - Sofie Scheibner, Aarhus Business College/Handelsfagskolen, Hasle Blomster
  • Brolægger - Micke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen
  • Bygningsmaler - Lærke Rasmussen, EUC Sjælland, Gitte Kofod
  • Bygningssnedker - Mads Haugbølle Behrendsen, Roskilde Tekniske Skole, Bjaco
  • Bygningsstruktør - Troels Lyndgaard Pedersen, AMU Nordjylland, A. Enggaard A/S og Viktor Busch, AMU Nordjylland, HP BYG A/S
  • Elektriker - Jakob Søe Lillelund, TEC, SIF Gruppen A/S
  • Flisemurer - Kristian Bak Hansen, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS
  • Frisør - Thea Voigt-Pedersen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, CHR IX Coiffure
  • Glarmester - Vivien Denise Falke, EUC Nordvestsjælland, Hustømrerne
  • Gourmetslagter - Christian Egedal Olsen, ZBC, Munkholm Slagteren
  • Grafisk tekniker - Andreas Balleby Hansen, TECHCOLLEGE, Stibo Complete
  • Gulvlægger - Mads Bruun Sørensen, Mercantec, Flex Gulvmontering
  • Industritekniker - Kasper Bergmann Mortensen, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Grundfos A/S
  • Karrosseritekniker - Michael Bolvig Hansen, College360, Semler Retail Amager
  • Klejnsmed - Mathias Rosendahl Jørgensen, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Thomas Andersen
  • Kok - Magnus Lund Hansen, Kold College, Restaurant Værdsat
  • Konditor - Nicolai Brøndum, ZBC, Brøndums Bageri
  • Kosmetiker - Sophia Munk Nielsen, TECHCOLLEGE, TECHCOLLEGE
  • Lastvognsmekaniker - Frederik Brandstrup Worm, TECHCOLLEGE, Im. Stiholt A/S
  • Maskinsnedker - Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Special-Snedkeriet ApS
  • Mediegrafiker - Anders Dissing Dæncker, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Clipper
  • Murer - Gry Astrup Hansen, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Murerfirma Glenn Østergaard
  • Møbelpolstrer - Ida Hjelm Hansen, Skive College, Møbelpolstrer Jan Kjær
  • Møbelsnedker - Niels Næraa-Nicolajsen, Roskilde Tekniske Skole, Copenhagen Woodwork ApS
  • Personvognsmekaniker - Jeppe Præstiin Mikkelsen, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern, Autohjørnet Ringkøbing Aps
  • Procesoperatør - Morten Wurr Waldstrøm, ZBC, Odsherred Forsyning, Emilie Skovgaard Rasmussen, ZBC, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og Andreas Krog Jull Madsen, ZBC, FLC
  • Receptionist - Ida Bekker Poulsen, Hotel- og Restaurationsskolen, The Square
  • Skiltetekniker - Freja Vejrgang Pedersen, College360, Egotag Skilte & Reklame
  • Slagter - Said Baba Mokhtar, ZBC, Danish Crown
  • Smørrebrød og Catering - Mathilde Kristensen, AARHUS TECH, Food & Co
  • Social- og sundhedsassistent - Signe Gundlach Nielsen, Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Ringkøbing Skjern Kommune
  • Tagdækker - Chris Grønbæk, Learnmark Horsens, K.N. Tagdækning
  • Teknisk isolatør - Patrick Lykke Bundgaard, AMU SYD, Hovedstadens Isolering ApS
  • Tjener - Katja Holm Kjærsgaard Olsen, Hotel- og Restaurantskolen, Dragsholm Slot
  • Tækkemand - Johan Andresen, Den jydske Haandværkerskole, Tækkemand Bo Henriksen ApS
  • Tømrer - Jacob Munkgaard Sørensen, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S
  • Urmager - Clark Denniston Brown, ZBC, Gronemann Ure
  • Vejgodstransport - Sebastian Hvass Frandsen, AMU Nordjylland, Bjørn Madsen
  • Vvs-energispecialist - Simon Plauborg, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Hanning VVS ApS 



 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026