Med 22 forslag vil regeringen forbedre offentlig ledelse

OVERBLIK: Et nyt værktøj til evaluering af offentlige ledere, et eftersyn af lederuddannelserne og et nyt talentprogram. Det er nogle af elementerne i regeringens nye ledelsesudspil. Se alle forslag her.

Bedre offentlig ledelse er en af nøglerne til en stærkere offentlig sektor i fremtiden.

Sådan lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der onsdag har præsenteret et nyt regeringsudspil om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor.

Med afsæt i 22 initiativer vil regeringen forbedre ledelsen og skabe højere trivsel blandt de offentligt ansatte og rum for bedre kompetenceudvikling.

”Ledelse spiller en helt central rolle på enhver arbejdsplads. Dygtige og engagerede ledere, der fx giver medarbejderne plads til at bruge deres faglighed og inddrager dem i tilrettelæggelsen af opgaverne, skaber ofte de bedste resultater og gode arbejdspladser med høj trivsel,” udtaler Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

”Et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær er nogle af grundstenene for at have velfungerende arbejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for borgerne. Her spiller god og kompetent ledelse et vigtigt element,” supplerer Troels Lund Poulsen.

Se alle 22 forslag nedenfor.

  1. Opfølgning på Ledelseskommissionens anbefalinger: Regeringen forpligter alle statslige institutioner til aktivt at forholde sig til Ledelseskommissionens anbefalinger og bruge dem som afsæt til selv at skabe forandringer lokalt på arbejdspladserne. Derudover vil regeringen blandt andet give topledere et særligt ansvar for at følge op på Ledelseskommissionens anbefalinger i Forum for Offentlig Topledelse.
  2. Kompetenceprofiler for statslige topledere: Der udformes kompetenceprofiler for afdelingschefer og styrelsesdirektører i staten, der kan anvendes til rekruttering og udvikling af statslige topledere. Kompetenceprofilerne skal supplere dem, der i dag er formuleret for departementschefer, der samtidig revideres.
  3. Mobilitet blandt ledere i den offentlige sektor: Der nedsættes en taskforce til at fremme forståelsen i den private sektor for offentlig ledelse og identificere, hvad der blokerer henholdsvis, fremmer mobilitet.
  4. Evaluering af offentlig ledelse: Der udvikles i samarbejde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse et værktøj til den enkelte leder om lederevaluering af høj kvalitet, som lederne frit kan vælge at anvende. Desuden kan evalueringerne benyttes til at skabe et landsdækkende overblik over udviklingen i offentlig ledelse.
  5. Eftersyn af de offentlige lederuddannelser: I samarbejde med udbyderne af offentligt godkendte lederuddannelser gennemføres et eftersyn af lederuddannelserne. Undersøgelserne skal danne grundlag for ændringer af og evt. udvikling af nye offentlige lederuddannelser.
  6. Styrket lederudvikling i staten: Videreudvikling og udbygning af Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS) skal være med til at sikre, at flere lederkarrieren.
  7. Udvikling af lederaspiranter og nye ledere: Der gennemføres en indsats i staten for at identificere talentfulde lederaspiranter samt motivere og udvikle dem såvel som nye ledere lokalt på de enkelte ministerområder. Med initiativet udvikles et nyt forløb for særligt udvalgte, talentfulde kommende ledere i staten med henblik på at accelerere deres udvikling.
  8. Direktionsforløb på tværs af den offentlige sektor: Der igangsættes udviklingsforløb for offentlige direktioner på tværs af stat, regioner og kommuner. De nye forløb skal skabe øget indsigt på tværs af sektorer – herunder de forskellige vilkår, udfordringer og muligheder, der er i forskellige dele af den offentlige sektor.
  9. Systematisk anvendelse af brugertilfredshedsundersøgelser: Der tages initiativ til, at anvendelsen af nationale brugertilfredshedsundersøgelser udbredes langt mere systematisk på de store velfærdsområder, herunder på skoler, SFO’er, dagtilbud, genoptræningsområdet og i misbrugsbehandlingen.
  10. Bedre prioritering på tværs: Ministerierne skal være bedre til at anvende opsparinger, hvor behovet er størst, og Finansministeriet vil se positivt på anmodninger om adgang til forbrug af opsparing i løbet af finansåret.
  11. Tværoffentligt kompetenceråd: Et tværoffentligt kompetenceråd skal skabe et styrket, fælles fundament for offentlig kompetenceudvikling og sætte strategisk retning for udviklingen af de offentligt ansattes kompetencer.
  12. Målrettet kompetenceudvikling med øget effekt: Kompetencerådet får til opgave at undersøge, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling lokalt, om indsatserne har den ønskede effekt og om midlerne anvendes på den bedste måde.
  13. Medarbejdernes kompetencer skal bringes bedre i spil: Regeringen vil følge op på, om kompetencerne og viden hos medarbejderne bringes i spil bedst muligt som led i det nationale partnerskab om kulegravninger med kommunerne og de faglige organisationer.
  14. Rotationsforløb på tværs af den offentlige sektor: Via rotationsforløb for medarbejdere og ledere skal det gøres nemmere for offentlige ledere og medarbejdere at udveksle arbejdsopgaver og erfaringer, så de kan bidrage til at skabe sammenhæng på tværs og opbygge kompetencer og viden på tværs af sektorer.
  15. Digitale læringsløsninger: De offentlige arbejdspladser understøttes i at udnytte mulighederne for bedre fælles kompetenceudvikling mv. via den digitale læringsløsning Campus.
  16. Undersøgelse af motivation i det offentlige: Der gennemføres en motivationsundersøgelse blandt offentlige ledere og medarbejdere.
  17. Mere nærvær – mindre sygefravær: Der gennemføres en fælles offentlig indsats, som skal nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Der afsættes 100 mio. kr. til en særlig indsats, hvor udfordringerne med sygefravær er størst, eller hvor arbejdsmiljøet er særligt belastet. Der afsættes desuden 45 mio. kr. til at udvikle ledelsesinformationsværktøjer og videnspakker samt til at nedsætte et rejsehold.
  18. Serviceeftersyn af samarbejdssystemet: De statslige arbejdspladser gennemfører et serviceeftersyn af deres samarbejdssystem. Kommunerne og regionerne opfordres til at gennemføre et eftersyn af deres MED-systemer lokalt.
  19. Velfærdsstafet: Der igangsættes en velfærdsstafet, der skal gives til arbejdspladser, som har skabt nye og virkningsfulde løsninger til gavn for borgerne. Stafetten løber i tre år frem til 2021.
  20. Nationalt partnerskab om ledelse og kompetencer: Regeringen vil invitere KL og Danske Regioner til at indgå i et nationalt partnerskab om ledelse og kompetencer. Partnerskabet skal følge op på initiativerne i reformudspillet og implementeringen af Ledelseskommissionens anbefalinger.
  21. Ledelsesuge: Der afholdes en årligt tilbagevendende ledelsesuge, hvor ledere, offentlige organisationer, lederforeninger, forskere, faglige organisationer og ledelseskonsulenter kan sætte fokus på ledelse.
  22. Ambassadører for offentlig ledelse: Regeringen vil invitere KL og Danske Regioner til i samarbejde at udnævne en årlig ambassadør for offentlig ledelse, der skal sætte fokus på ledelse og behovet for at skabe plads til ledelse samt stå i spidsen for ledelsesugen. Der udnævnes årligt en ambassadør i 2019-2021.

Læs hele udspillet her.

Forrige artikel Troels Lund udskyder omstridt analyse af kontanthjælpsloftet Troels Lund udskyder omstridt analyse af kontanthjælpsloftet Næste artikel K-ordfører tordner mod forslag: K-ordfører tordner mod forslag: "Det er et frontalangreb på den danske model"