Arne Plus har været parat til ophugning siden foråret. Tirsdag blev modellen så definitivt skrottet.

Nogenlunde sådan kan situationen opsummeres, efter SVM-regeringen benyttede fremlæggelsen af 2030-planen til at lave den endelige jordfæstelse over den kronisk upopulære Arne Plus-ordning, der ellers var en del af regeringsgrundlaget. 

Arne Plus-konstruktionen er en af den slags idéer, der ser godt ud på papiret: Man ville sammenlægge de to seneste tilbagetrækningsordninger, seniorpensionen målrettet de nedslidte og Arne-pensionen målrettet dem, der har været længst på arbejdsmarkedet. Systemet ville blive mere enkelt, der kom endegyldigt politisk ro om tilbagetrækningsordningerne – og øvelsen ville give et øget arbejdsudbud. 

Men "Arne Plus" var en sproglig forskønnelse, en eufemisme. En mere retvisende betegnelse havde været "Senior-Minus".

Et uvejr blev bygget op
For selvom regeringens forslag ville forbedre Arne-pensionen med 1.000 kr. om måneden, kunne det slet ikke opveje, at seniorpensionen blev forringet med næsten 5.000 kr. om måneden, samtidig med at perioden på seniorpension blev halveret fra seks år til tre. Den handel var der ikke mange lønmodtagere, der ville give håndslag på.

I starten var protesterne ret begrænsede, de folkelige protester var koncentreret om store bededag. Men da slaget om store bededag var ovre, begyndte fagbevægelsen for alvor at mobilisere mod forringelserne af seniorpensionen. Og det stod lysende klart, at det ville være en regulær katastrofe for socialdemokraterne – såvel i forhold til vælgere som fagbevægelse – hvis man tromlede videre med Arne Plus.

Derfor blev Arne Plus sparket til hjørne i foråret, og allerede på det tidspunkt havde Venstre affundet sig med, at det var nødvendigt at hjælpe socialdemokraterne ud af kniben. Med en vis forventning om, at Venstre også vil få en hjælpende hånd, den dag det bliver nødvendigt. Det kunne for eksempel være ved udformningen af en CO2-afgift til landbruget. 

Det gjorde beslutningen lettere, at mange af Venstres vælgere var blevet glade for seniorpensionen, og at den planlagte forringelse af seniorpensionen kun ville forbedre arbejdsudbuddet med 2.500 personer.

"Arne Plus" var en sproglig forskønnelse, en mere retvisende betegnelse havde været "Senior-Minus."

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Skæv Christiansborg-logik
Når socialdemokraterne overhovedet bevægede sig ud på en så farlig vej, skyldes det en meget teoretisk Christiansborg-logik.

Socialdemokraternes top hæftede sig ved, at seniorpensionen oprindelig var en Løkke-opfindelse, en typisk Løkke-kanin op til valgkampen i 2019, der skulle neutralisere Mette Frederiksens forslag om Arne-pension. Men vælgerne var i sagens natur fløjtende ligeglade med, hvem der havde opfundet seniorpensionen, de ville bare ikke have den forringet.

Seniorpensionen var nemlig blevet  en populær ordning: Man skal visiteres til seniorpensionen i modsætning til Arne-pensionen, der er en rettighed. Men kommer man først igennem nåleøjet, giver seniorpensionen en betydelig højere ydelse end Arne-pensionen.

Det burde derfor have været til at forudse for socialdemokraterne, at Arne Plus-modellen ville føre til overskrifter som: "Mette Frederiksen vil forringe forholdene for de nedslidte".

En politisk katastrofe, når en værdig tilbagetrækning til bryggeriarbejderen Arne Juhl var en hjørnesten i den socialdemokratiske valgsejr i 2019. Ved 1. maj. 2023 var Arne at finde ved Enhedslistens telt i Fælledparken.

Vælgerne var fløjtende ligeglade med, hvem der havde opfundet seniorpensionen, de ville bare ikke have den forringet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Blottet for realisme
Nu er slaget forbi – og SVM-regeringen har for første gang bakket i en stor sag. Det er ikke så godt for fortællingen om den brede midterregering, der tør tage allehånde upopulære beslutninger, men alternativet var langt værre.

Forløbet viser også, at den såkaldte KLAR-alliance af Konservative, Liberal Alliance og Radikale ramte helt ved siden af skiven, da de i foråret forsøgte at spille sig på banen med et forslag om i stedet at afskaffe efterløn og Arne-pension.

Når det var hasarderet for socialdemokraterne at forringe seniorpensionen, ville det i sagens natur være det rene selvmord, hvis Mette Frederiksen i stedet var gået i krig med efterløn og Arne-pension. Derfor var KLAR-alliances indspark totalt blottet for politisk realisme.  

Vinderne i striden om tilbagetrækningsordningerne er fagbevægelsen og SF og Enhedslisten, der mobiliserede af al kraft. En tiltrængt sejr, efter venstrefløjen måtte se sig trumfet i storebededags-slaget. 

SVM-regeringen kan ikke forvente applaus blandt vælgerne for ikke at gennemføre den planlagte forringelse. Men regeringen kan undgå endnu en katastrofe i stil med slaget om store bededag.