
Store bededag er væk. En fridag er inddraget fra fællesskabet, og selvom mange måske mest har betragtet det som en irritation i kalenderen, bør det vække større eftertanke. For hvad sker der egentlig, når vi mister pauserne?
Vi lever i et samfund, hvor arbejdet breder sig ud over alle døgnets timer. Historisk set blev arbejderbevægelsens kamp for 8-8-8-modellen – otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn – betragtet som et ideal. Men i dag er den for mange en illusion. Transporttid, overarbejde, hjemmearbejde og de konstante mentale tjek-ins gør, at arbejdet siver ind i alle vores vågne timer.
Hver gang jeg hører nogen forsvare 40-timers arbejdsugen, tænker jeg på citatet fra forfatteren David Cain: “8-timers arbejdsdagen er for profitabel for store virksomheder – ikke fordi folk får så meget fra hånden på otte timer, men fordi det skaber et forbrugsglad publikum. At holde fritiden knap betyder, at folk betaler meget mere for bekvemmelighed, tilfredsstillelse og enhver anden form for lindring, de kan købe.”
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”


























