Når der skal vælges ny næstformand i Ergoterapeutforeningen i 2021, genopstiller den nuværende næstformand, Margrethe Boel.
Det skriver Ergoterapeutforeningen.
Margrethe Boel ønsker at fortsætte på posten for at arbejde videre på det politiske arbejde, hun sidder med som næstformand på nuværende tidspunkt.
"Jeg er brændende optaget af at fortsætte med at udbrede kendskabet til vores fantastiske fag overfor beslutningstagere og andre aktører i det danske sundhedsvæsen. I en tid med corona er det vigtigt for mig, at ergoterapi anses som en kritisk funktion, der ikke kan lukkes ned uden store konsekvenser for borgerne," siger Margrethe Boel til Ergoterapeutforeningen.
Før hun blev næstformand i Ergoterapeutforeningen, arbejdede Margrethe Boel som ergoterapeut på Sjællands Universitetshospital i en lang årrække.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj






















