Carsten Sand Nielsen
Birgit Stenbak HansenNy børne- og skoledirektør på plads i Frederikshavn
Det bliver et gensyn med Frederikshavn, når den 52-årige Carsten Sand Nielsen fra 1. august vender tilbage til den nordjyske kommune som direktør for Børn, Skole og Arbejdsmarked.
Efter strukturreformen i 2007 stod Carsten Sand Nielsen i spidsen for sammenlægningsarbejdet af Sæby, Skagen og Frederikshavn Kommune, hvorefter han blev økonomidirektør i den nye Frederikshavn Kommune.
I 2009 forlod han Frederikshavn til fordel for et job som kommunaldirektør i Thisted Kommune og har efterfølgende også været sekretariatsleder i Business Region North Denmark.
Nu melder Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse, at Carsten Sand Nielsen vender tilbage til byen.
"Vi har ansat en kompetent direktør, der har solid erfaring og stor ballast fra arbejdet i politisk ledede organisationer. Carsten Sand Nielsen kan både være igangsætter og sideløbende have fokus på demografi, vækstspor og potentialer i Frederikshavn Kommune, som han allerede kender, og det er en glæde at byde ham velkommen tilbage," siger Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, ifølge en pressemeddelelse.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























