
Den nye direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Jes Brinchmann, indtager nu Cepos' plads i Det Økonomiske Råd.
Det skriver Cepos i en pressemeddelelse.
Det sker efter at økonomiminister Stephanie Lose har udnævnt Cepos’ nye direktør Jes Brinchmann som medlem.
”Det ligger naturligt til Cepos at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver. Som tænketank er vores opgave at berige debatten i Danmark, kvalificere diskussionen og skabe grobund for et friere og rigere Danmark,” siger Jes Brinchmann, direktør i Cepos.
Den borgerlig-liberale tænketank har tidligere været repræsenteret i Det Økonomiske Råd i form af forhenværende direktør Martin Ågerup og forhenværende cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen. Og nu tager Jes Brinchmann over.
Det Økonomiske Råd består af i alt 24 medlemmer og har til opgave løbende at vurdere Danmarks økonomiske situation.
Jes Brinchmann er 49 år og uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet.
Han tiltrådte som ny Cepos-direktør 1. november 2023 efter en stilling som vicedirektør i Dansk Erhverv.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre


























