Ole Birk støtter DSB-ledelsen i konflikten med de ansatte

KONFLIKT: De ansatte i DSB ødelægger det for dem selv ved at kæmpe imod DSB’s krav om nye overenskomstforhold, lyder det fra transportminister Ole Birk Olesen. Dansk Jernbaneforbund er dybt uenig.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon LesselKim Rosenkilde

Det er i hvert fald en god ide at få nogle mere simple og mere effektive overenskomster. De nuværende er medvirkende til, at togdriften i Danmark er ekstremt dyr. 

Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister
Fakta
Forstå den aktuelle konflikt mellem DSB og Jernbaneforbundet på 5 minutter:
Den nuværende konflikt mellem DSB og Jernbaneforbundet, der lammede S-togstrafikken i mandags, handler om, at Jernbaneforbundet er utilfreds med, at DSB vil skære antallet af tillidsrepræsentanter ned fra 99 til 29. Det fik lokomotivførerne i hovedstadsområdet til at markere deres utilfredshed ved at strejke det meste af mandagen.

Konflikten mellem DSB og Jernbaneforbundet er en udløber af Arbejdsrettens afgørelse om, at det var helt efter bogen, da DSB løsrev de ansatte fra den statslige overenskomst og indlemmede DSB i en privat overenskomst i DI. Ifølge DSB vil man med indmeldelsen i DI gøre DSB mere markedsorienteret, og det skal ses som et forsøg på at ligne konkurrenterne på togmarkedet. 

Sagens kerne er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl, at DSB med Arbejdsrettens afgørelse nu skal forhandle lokalaftaler på plads med Jernbaneforbundets medlemmer. Og udfordringen med overgangen til lokalaftalerne er, at der ikke er tilknyttet nogen konfliktret til de forhandlinger. Det stiller Jernbaneforbundets medlemmer i en svær forhandlingsposition, forklarer arbejdsmarkedsforskeren. 

”De forhandler sådan set på DSB’s ledelses gode vilje. For hvis DSB vil, så kan de sætte sig igennem med de vilkår, som de ønsker, når det handler om lokale aftaler. Sagens kerne er, at meget af det, der skal forhandles på plads, er forhold, der ligger i lokale aftaler, og derfor har Jernbaneforbundets medlemmer i virkeligheden ikke særlig meget at skulle have sagt,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Dansk Jernbaneforbund saver i den gren, de selv sidder på, når de kæmper for overenskomster, der er med til at gøre jernbanedriften dyrere, så der bliver færre passagerer. 

Sådan lyder kritikken af Jernbaneforbundet fra transportminister Ole Birk Olesen (LA), der nu blander sig i de verserende overenskomststridigheder mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

”Det er en god ide at få nogle mere simple og mere effektive overenskomster. De nuværende er medvirkende til, at togdriften i Danmark er ekstremt dyr,” siger Ole Birk Olesen til Altinget.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00