Lars Werge meldte sit kandidatur som formand, efter at nuværende formand for journalisterne, Mogens Blicher Bjerregård, tirsdag annoncerede, at han fratræder efter 16 år på posten. Nu meddeler DJ’s kommunikationschef, Per Roholt, at han stiller op som næstformand. Det skriver Journalisten.
Per Roholt har været medlem af DJ’s hovedbestyrelse siden 2007 og er på nuværende tidspunkt medlem af forretningsudvalget samt beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg.
”Jeg stiller ikke kun op for at varetage kommunikationsområdet. Jeg vil gøre os til et fuldt forbund for journalister og kommunikatører. Vi har et hængeparti som forbund. Det skal være naturligt for os at være i samme forbund. Spørgsmålet er, hvordan får vi lavet en organisation, hvor journalisterne kan føle sig trygge, og hvor vi kan være alle sammen,” sagde Per Roholt til hovedbestyrelsen ifølge Journalisten.
Foreløbig har Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet og medlem af forretningsudvalget, samt Villy Dall, journalist og medlem af bestyrelsen, tilkendegivet, at de muligvis også vil kandidere til næstformandsposten.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen

























