Plejefamilier: Arbejdsvilkår for plejefamilier skal forbedres

DEBAT: Statsministeren sætter udsatte og anbragte børn på dagsordenen, men vi får ikke skabt bedre forhold for børnene, før der kommer bedre vilkår for de plejefamilier, som skal tage sig af dem, skriver Plejefamiliernes Landsforening og Serviceforbundet.

Af Thomas Vorre-Grøntved og John Nielsen
Formand for Plejefamiliernes Landsforening og forbundsformand for Serviceforbundet

Mette Frederiksen brugte en stor del af sin første nytårstale som statsminister på at sætte fokus på en enormt vigtig og udsat gruppe i det danske samfund, nemlig børn, som oplever svigt.

Her udtalte hun blandt andet, at flere udsatte børn i fremtiden skal anbringes uden for hjemmet tidligere, før det er for sent.

Børn, der har oplevet misbrug, vold eller svigt, skal have et nyt hjem, og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, sagde statsministeren, som tidligere har meldt ud, at hendes ambition er at være børnenes statsminister.

Stigende interesse for indsats
I Plejefamiliernes Landsforening og Serviceforbundet hilser vi statsministerens ambitioner velkommen. Men hvis vi skal sikre, at anbragte børn får mere stabile vilkår, skal vi huske at værne om de plejefamilier, som åbner deres hjem for de 8.500 danske børn, der i dag bor i bedre og mere trygge rammer end hos deres forældre.

I Danmark har vi de sidste årtier udviklet en model, hvor almindelige danske familier kan vælge at tage en del af det tunge ansvar på skuldrene og åbne deres døre for udsatte børn og unge, så de kan få en tryg hverdag. En hverdag, hvor omsorgssvigt, vold og misbrug erstattes med hjemlighed, tryghed og et forudsigeligt familieliv.

Vi ser i disse år en stigende interesse for den vigtige indsats, som danske plejefamilier leverer – både fra nationalt hold med Mette Frederiksen i spidsen, men også ude i kommunerne.

Ud over de sociale og stabile fordele ved en anbringelse i en plejefamilie frem for en døgninstitution, giver det også samfundsøkonomisk mening. Prisen for et barn i en døgninstitution er nemlig 700.000 kroner højere end i en plejefamilie.

Sat uden for den danske model
Men selv om vi alle kan blive enige om, at plejefamilier spiller en vigtig rolle for udsatte børn, så har de i dag ikke de samme basale vilkår, som andre danskere har. Til forskel fra mange andre faggrupper er plejeforældre ansat på såkaldte individuelle kontrakter, der når som helst kan ændres efter arbejdsgivernes – i dette tilfælde kommunernes – forgodtbefindende.

Vi mangler også at få en anstændig pensionsordning, så alderdommen er sikret, og der mangler muligheder for både uddannelse og efteruddannelse af nye og eksisterende plejefamilier.

Samtidig mangler der klare linjer om, hvordan man som plejeforældre skal forholde sig til forhold som sygdom, feriekompensation og kørselsfradrag. Plejefamilier er altså i bund og grund sat uden for den danske model, som Socialdemokratiet siger, de vil arbejde for at bevare.

Brug for mere stabile rammer
Vi opfordrer derfor til, at regeringen kigger nærmere på de vilkår, plejefamilier står over for i dag og igangsætter initiativer, der kan skabe mere stabile rammer på området.

Det er vigtigt, at de mennesker, der åbner døren op til deres eget hjem for at hjælpe udsatte børn og unge, har de samme arbejdsvilkår som os andre. 

Anbringelsen af et barn uden for hjemmet er en alvorlig og livsændrende situation for de involverede børn, og vi bifalder statsministeren for at tage emnet op. Nu er det tid til, at vi alle sammen tager ansvar for at sikre de bedst mulige rammer for de udsatte børn, så de kan få en ny, tryg hverdag, som Mette Frederiksen opfordrer til.

Forrige artikel Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler Næste artikel Alex Vanopslagh: EU-mindsteløn er ikke den eneste trussel mod den danske model Alex Vanopslagh: EU-mindsteløn er ikke den eneste trussel mod den danske model