Professorer: Screening skal hjælpe handicappede ind på arbejdsmarkedet

DEBAT: En systematisk screening af folk med handicap vil gøre det nemmere at få dem ind på arbejdsmarkedet og vil hjælpe på manglen på arbejdskraft, skriver tre professorer fra VIA University College. Vi kan med fordel tage ved lære af den svenske model.

Screening af handicappede er en mulighed for at finde det bedste arbejdsmæssige tilbud, skriver Finn Amby, Linda Rye Skovborg Eskesen og Lena Kjeldsen fra VIA University College. — Screening af handicappede er en mulighed for at finde det bedste arbejdsmæssige tilbud, skriver Finn Amby, Linda Rye Skovborg Eskesen og Lena Kjeldsen fra VIA University College.Foto: Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix

Birgitte Søe

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Amby, Linda Rye Skovborg Eskesen og Lena Kjeldsen
Hhv. Lektor og ph.d., adjunkt og cand.jur. samt lektor og ph.d. ved VIA University College

Ledigheden i Danmark er meget lav i disse år, og flere arbejdsgiverorganisationer melder om, at der er mangel på arbejdskraft.

Så hvor skal denne arbejdskraft komme fra?

En mulighed kunne være at gøre noget for, at flere mennesker med handicap kan blive aktive på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser nemlig, at der er et uudnyttet arbejdskraftpotentiale i denne gruppe.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Skræddersyet indsats
I efteråret 2018 lancerede regeringen derfor udspillet "Flere mennesker med handicap skal i job".

I en artikel på Videnskab.dk fra foråret 2018 beskrev vi også, hvordan man ved at skabe et bedre match mellem ledige med handicap og arbejdsmarkedet kan hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft.

Ønsker man i Danmark at indføre en screeningsmodel mere permanent, kan vi med fordel kigge mod Sverige for at få inspiration.
Finn Amby, Linda Rye Skovborg Eskesen og Lena Kjeldsen
Hhv. Lektor og ph.d., adjunkt og cand.jur. samt lektor og ph.d. ved VIA University College

Dette match skal jobcentrene hjælpe med at skabe.

Som et resultat af den forøgede politiske opmærksomhed har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etableret en pulje, hvor kommunerne kan søge midler til udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked for personer med handicap.

Anden runde er netop påbegyndt.

Et af de centrale elementer er her, at de deltagende kommuner skal afprøve en screeningsmodel, så ledige med handicap kan identificeres, og de derefter kan tilbydes en skræddersyet indsats.

I Sverige har man dog siden 1990'erne haft en sådan screeningsmodel, og derfor mener vi, at det er oplagt at løfte blikket og kigge mod vores nordiske naboer.

Lavt politisk fokus og manglende målopfølgning
Inden vi indfører en screeningsmodel, er det relevant at diskutere, hvorvidt det overhovedet er hensigtsmæssigt at screene for handicap i jobcentrene.

Vi har i sommeren 2018 i et indlæg på Ugebrevet A4 fremlagt vores forskning, der viser, at jobcentrenes indsats over for ledige med handicap i Danmark er sporadisk og ofte afhængig af, at den ledige selv påpeger sin funktionsnedsættelse i mødet med sagsbehandleren.

Dette skyldes blandt andet et lavt politisk fokus og manglende målopfølgning.

Af den årsag giver det god mening at arbejde med en screeningsmodel. Så vil man også kunne indsamle data og få viden om, hvad der rent faktisk virker for denne gruppe.

Den største ulempe er risikoen for, at en screening kan medføre, at den enkelte ledige føler sig sat i bås eller måske ligefrem stigmatiseret.

Kig mod Sverige
Som skrevet har man i Sverige arbejdet med en screeningsmodel siden 1990'erne. I den svenske lovgivning er der en klar hjemmel til, at jobcentrene må udføre screeningen samt indsamle data.

I modsætning til Danmark har man derfor også et omfangsrigt datagrundlag om, hvordan det går med at få ledige med handicap i beskæftigelse.

Disse data betyder også, at man har et godt grundlag for at følge med i, om og hvilke indsatser over for ledige med handicap der har en positiv effekt.

De fleste internationale undersøgelser viser, at beskæftigelsesfrekvensen for folk med handicap (og i særdeleshed alvorlige handicap) er højere i Sverige end i Danmark.

Hvorvidt det lige skyldes screeningsmodellen vides ikke.

Der hersker også i Sverige en bekymring for, at screening medfører en følelse af stigmatisering hos ledige med handicap, som forsøges at blive imødegået ved, at den enkelte eksempelvis skal give tilladelse til, at oplysningerne fra screeningen registreres.

Screening vil give fremskridt
Ønsker man i Danmark at indføre en screeningsmodel mere permanent, kan vi med fordel kigge mod Sverige for at få inspiration.

Vi kan se på deres erfaringer med at skabe lovhjemmel til at lave en kategorisering, og hvilke kategorier det er hensigtsmæssigt at anvende.

Det vil også være helt oplagt at inddrage den svenske debat om, hvordan stigmatisering kan undgås.

Den svenske model kan ikke uden videre overføres til danske forhold, men det er fortsat vores synspunkt, at mere systematisk screening for handicap er en forudsætning, hvis der for alvor skal ske fremskridt på området.

Politik har aldrig været vigtigere