Regeringen strammer kontrol med EU-borgere på kontanthjælp
FRI BEVÆGELIGHED: 6.228 borgere fra andre EU-lande modtog sidste år kontanthjælp i Danmark. Nu varsler regeringen mere håndfast kontrol med, om de lever op til kriterierne for vandrende arbejdskraft. Klar stramning, vurderer ekspert.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDem, som tidligere lige har kunnet hive et arbejdstagerbegreb hjem ved at have arbejdet for eksempel 10 timer om ugen til lav løn, de vil få sværere ved at opfylde kriterierne.
Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Københavns Universitet
6.228 borgere fra andre EU-lande modtog kontanthjælp i Danmark i løbet af 2018.
Nu vil regeringen stramme kontrollen med, om EU-borgere, som modtager kontanthjælp i Danmark, i virkeligheden lever op til kriterierne for vandrende arbejdskraft.
Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) over for Altinget.
Arbejdstagerstatus giver adgang til kontanthjælp
I kraft af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU har EU-borgere med arbejdstagerstatus i Danmark adgang til at få kontanthjælp ved ledighed. Tilsvarende gælder EØS-borgere.
Arbejdstagerstatus er ikke defineret i EU-lovgivningen. Begrebet følger derimod af EU-Domstolens retspraksis, som er karakteriseret ved, at der foreligger et arbejdsforhold, hvor en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.
Ifølge EU-Domstolen må begrebet ikke fortolkes indskrænkende. EU-Domstolens praksis indeholder ikke en klar afgrænsning af, hvornår en person må anses for at være arbejdstager, men fastslår, at vurderingen af arbejdstagerstatus altid skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Som led i regeringens indsats for at undgå urimeligt nem adgang til danske velfærdsydelser skal der sikres en ensartet, håndfast administration af arbejdstagerbegrebet med henblik på, at det kun er de reelt berettigede, som får adgang til disse ydelser.
Initiativ 1 - Mere detaljerede vejledende retningslinjer for vurdering af, om der foreligger arbejdstagerstatus
Ved vurderingen af, om EU-borgere opfylder kravene til arbejdstagerstatus, har der hos myndighederne været en tendens til i praksis at have et stort fokus på arbejdstiden (timetal) og i mindre omfang på andre kriterier, der også kan være relevante.
Regeringen har truffet beslutning om at give myndighederne mere detaljerede og opdaterede vejledende retningslinjer for, hvordan de fremover skal foretage en samlet og mere bredspektret vurdering af arbejdstagerstatus på baggrund af følgende omstændigheder:
- Arbejdsforholdets varighed
- Arbejdsforholdets omfang
- Løn og vederlag
- Overenskomstforhold
- Øvrige arbejdsvilkår og -forhold
- Sprogkundskaber og faglige kvalifikationer
Initiativ 2 - Styrket samarbejde og kontrol
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om kontanthjælp på baggrund af borgerens arbejdstagerstatus, men det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der varetager EU-opholdsområdet, og som har kompetence til at vurdere, om en EU-borger har lovligt ophold på grundlag af arbejdstagerstatus.
I forbindelse med opstramningen af praksis for vurdering af arbejdstagerstatus vil det administrative samarbejde også blive forbedret. Oplysningsindsatsen fra SIRI til kommunerne vil således blive styrket, ligesom kommunerne vil blive vejledt om, at de skal indberette til kommunerne i flere tilfælde end i dag.
SIRI skal selv digitalt kunne trække oplysninger om ydelsesudbetaling. Initiativet vil desuden under forudsætning af en lovændring indebære, at der hver måned dannes en IT-genereret liste hos SIRI over EU-borgere på kontanthjælp, hvor der på baggrund af konkrete oplysninger er en sådan rimelig tvivl om de pågældendes fortsatte arbejdstagerstatus, at der er grundlag for at udtage dem til individuel kontrol.
Hvis kontrollen fører til, at opholdsgrundlaget som arbejdstager vurderes at være ophørt, vil adgangen til en ydelse som kontanthjælp som udgangspunkt også ophøre.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmarked
