Robotter og jurister baner vejen for automatisk sagsbehandling

DIGITALISERING: Avanceret sagsbehandlings-software udråbes til det næste store kvantespring inden for digitale effektiviseringer. Men juraen skal først afklares, og leverandørmarkedet skal modnes.

I Københavns Kommune drømmer man om at lade robotter tage telefonen i borgerservice og hjælpe borgeren videre. Men så langt er teknologien endnu ikke kommet.
I Københavns Kommune drømmer man om at lade robotter tage telefonen i borgerservice og hjælpe borgeren videre. Men så langt er teknologien endnu ikke kommet.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunale kontoransatte og statslige sagsbehandlere kan godt begynde at forberede sig på en fremtid, hvor stadig flere af deres opgaver løses af såkaldte kontorrobotter.

Med afsæt i regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra maj 2016 arbejder Digitaliseringsstyrelsen på højtryk for at bane vejen for at billiggøre den offentlige sektor med automatisk sagsbehandling.

Endemålet er ikke blot at understøtte den enkelte sagsbehandlers arbejde, men på sigt helt at kunne overtage det på udvalgte områder.

”Når vi taler om automatisering, tænker vi lille eller ingen involvering af sagsbehandlere,” siger Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Fakta
Kontorrobotter
Kontorrobotter er ikke en egentlig fysisk skabning, men et begreb som dækker over relativt avanceret software, som kan arbejde på tværs af forskellige underliggende it-systemer.

'Robotteknologien' strækker sig fra software, der udfører simple, standardiserede og repetitive manuelle aktiviteter i og mellem it-systemer i form af en 'virtuel medarbejder,' til egentlig kunstig intelligens.

Kilde: Deloitte

Ordene faldt på en konference om forholdet mellem digitaliseringsring og jura, som kursusvirksomheden JUC afviklede tirsdag.

Omskrivning af lovgivning
Rikke Hougaard Zeberg understreger i samme ombæring, at mindre end fuldautomatisk sagsbehandling også kan gøre det.

For revolutionen kommer ikke fra den ene dag til den anden. Både juridiske benspænd og tekniske begrænsninger tager tempoet ud af de finansministerielle effektiviseringsambitioner.

For det første kræver automatisk sagsbehandling en enkelt lovgivning med stringent brug af begreber, og at brugen af skøn begrænses til fordel for mere objektive kriterier, som en computer uden videre kan svare ’ja’ eller ’nej’ til.

”Derfor må vi se på, om vi kan fjerne nogle af de skønsmæssige elementer i lovgivningen og gøre dem objektive,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Som eksempel peger hun på, at man som lovskribent bør holde sig fra at formulere sig med en vending som ”størstedelen af året”, når man måske lige så godt kunne skrive ”200 dage om året”.

Software i støbeskeen
Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har regeringen oprettet et stående embedsmandsudvalg forankret i Digitaliseringsstyrelsen.

Udvalget skal blandt andet skal gennemgå nuværende lovgivning for at luge ud i elementer, som kolliderer med ønsket om at digitalisere sagsbehandlingen.

I første omgang er forvaltningsloven kastet under en grundig granskning med fokus på centrale principper som partshøring, oplysningspligt og afgørelsesbegrebet.

Sideløbende med den juridiske sanering af lovgivningen skal teknikken bag de såkaldte kontorrobotter også sofistikeres.

Det er erfaringen fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Her besluttede man for et halvt år siden at iværksætte en lille håndfuld forsøg med robotteknologien i praksis.

”I dag findes der klart mest simpel automatisering, og leverandørmarkedet er relativt umodent,” siger Cecile Christensen, centerchef for digitalisering og innovation i Københavns Kommune.

Københavns første skridt
Mens fuldautomatisk sagsbehandling sigter mod en mere eller mindre overflødiggørelse af den menneskelige komponent, så er de mere simple løsninger rettet mod at understøtte en sagsbehandlers arbejde.

Det kan eksempelvis være med automatiske opslag i forskellige registre. Eller sortering af henvendelse i kommunens digitale indbakke med automatisk genereret svarbreve, som sagsbehandlere efterfølgende kan sende afsted.

Sådanne mere simple løsninger skal imidlertid ses som et første livtag med en teknologi, der på sigt kan udvikle sig til meget mere, lyder det fra Cecile Christensen.

”Det er et første skridt, men det kan være fundamentet for, at de mere avancerede løsninger kan komme til efterfølgende,” siger hun.

Dokumentation

Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020

Som et centralt element i regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra foråret 2016 indgår en større indsats for at skabe 'klare juridiske rammer for en effektiv digital forvaltning'.

Af strategien fremgår det, at:

"De juridiske rammer og den digitale dagsorden skal spille sammen på bedst mulig vis. Initiativet skal sikre, at de juridiske rammer for øget brug af digital forvaltning, herunder videreanvendelse og deling af data, er til stede."

"Der nedsættes et stående udvalg, som indsamler, screener og prioriterer tværgående juridiske udfordringer ved digitalisering, der løbende identificeres ved analysearbejdet under strategiens øvrige initiativer og hos de offentlige myndigheder uden for strategiens initiativer."

"Udvalget skal sikre fremdrift på løsning af de prioriterede udfordringer og komme med anbefalinger til løsningsmodeller, herunder om der er regler, der bør og kan ændres, eller om andre tiltag kan løse de identificerede udfordringer."

Organisering

"Der nedsættes et stående embedsmandsudvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen (formand) med juridisk ekspertise fra JM, SKM, EVM, SIM, BM, SÆM, MBUL, KL, Danske Regioner og ATP. Ressortministerier kan indgå på ad hoc basis. DIGST sekretariatsbetjener udvalget."

"Arbejdet igangsættes i 2016 og pågår løbende i strategiperioden i takt med, at der identificeres tværgående juridiske udfordringer."

"I regi af JM igangsættes et arbejde med de allerede identificerede udfordringer i en eller flere arbejdsgrupper eller udvalg med deltagelse af DIGST, KL, Danske Regioner og øvrige relevante parter."

Læs mere om strategiens initiativer her.

Læs hele strategien her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Hougaard Zeberg

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
cand.merc.jur. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00