Bliv abonnent
Annonce

S holder fast i de sociale klausuler

I modsætning til Produktivitetskommissionen mener Socialdemokraterne, at sociale klausuler er med til at styrke produktiviteten i Danmark.
I modsætning til Produktivitetskommissionen mener Socialdemokraterne, at sociale klausuler er med til at styrke produktiviteten i Danmark.Foto: Colourbox.com
18. februar 2014 kl. 02.00

Sociale klausuler er et godt redskab, som er med til at skabe de praktikpladser, der er brug for. Produktivitet er jo ikke kun et spørgsmål om kroner og ører her og nu. Det handler også om at sikre, at den næste generation er godt nok uddannet, så vi også fremadrettet har den arbejdskraft, der er brug for.

Ane Halsboe-Jørgensen
Erhvervsuddannelsesordfører
Fakta

Det skriver Produktivitetskommissionen om sociale klausuler:

For at øge Danmarks produktivitet gennem mere effektiv konkurrence anbefaler Produktivitetskommissionen, at offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

Brug af sociale klausuler og særlige hensyn til lokale leverandører inden for lovens rammer kan begrænse antallet af bud og gøre det uklart, om ordregiver opnår den laveste pris. 

Hvis man f.eks. ønsker at fremskaffe flere praktikpladser, kunne man øge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der finansierer tilskud til uddannelsespladser. Eller man kunne lave et særskilt udbud, hvor man lader arbejdsgiverne konkurrere om, hvem der er villig til at oprette ekstra praktikpladser med det lavest mulige offentlige tilskud. 


Kilde: Produktivitetskommissionen
Hvis den danske produktivitet skal styrkes på længere sigt, er der brug for flere virksomhedspraktikpladser til eleverne på landets erhvervsuddannelser. Derfor er det nødvendigt, at staten, kommunerne og regionerne bliver ved med at stille krav om praktikpladser, når der eksempelvis skal bygges nye skoler, landeveje, og metrolinjer i den københavnske undergrund for danskenes skattekroner.

Det er meldingen fra Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, efter regeringens egen Produktivitetskommission har advaret imod at bruge sociale klausuler i forbindelse med offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

Ifølge kommissionen er sociale klausuler direkte skadelige for produktiviteten, da de gør det langt dyrere at få løst en arbejdsopgave. Derfor bør man helt stryge dem, når offentlige opgaver sendes i udbud, lyder det fra kommissionen.

Men det afviser Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026