Sass: Politiken er ikke en avis men et parti

"Politiken er jo holdt op med at være avis. De mener simpelthen så mange ting selv, at de er blevet et parti i stedet for at være en avis. Jeg synes da, de skulle tage skridtet fuldt ud og stille op til Folketinget."
Sådan siger Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen i et interview med Altinget.dks Erik Holstein. Udtalelsen er et frontalt angreb fra talsmanden fra det store oppositionsparti på det ellers engang så S-venlige dagblad på Rådhuspladsen i København.
Sass Larsen fortsætter:
"Når det gælder Politiken, bliver de aldrig glade, før vi har ændret udlændingepolitikken og nedsat chefredaktørernes topskatter så meget, at de får råd til en ekstra lækker terrasse oppe i Gentofte. Her kan de så sidde og passiare om, hvordan de mindre dannede folk på Vestegnen bør tage sig bedre af alle områdets udlændinge."
Peter Mogensen som Karl Smart
Henrik Sass Larsen retter også en hård personlig kritik mod avisens politiske kommentator Peter Mogensen, som han mener faldt helt igennem som karakter, da han i sin tid forsøgte at blive formand for partiets ungdomsorganisation DSU. Mogensen er også kendt som den røde halvpart i TV 2-programmet Mogensen og Kristiansen.
Politiken er jo holdt op med at være avis.
Henrik Sass Larsen
Politisk ordfører (S)
"Peter Mogensen har altid meget gerne villet bestemme i Socialdemokratiet, men han har aldrig lavet det store benarbejde. Han lancerede sig selv som DSU-formand på et tidspunkt. Men de fleste DSU'ere synes jo, det var lidt underligt, at der kom en Karl Smart, der delte signerede fotos ud af sig selv. Så han blev fravalgt "big time"."
Den samme stil ser man i dag, mener Sass Larsen:
"Nu sidder Peter Mogensen så som en total free-rider, der gerne vil have en bestemmende indflydelse i Socialdemokraterne. Det har han ikke, og det er han tydeligvis utilfreds med, og så bruger han sin platform til at rakke ned."
Kritikken i Altinget.dk kommer efter flere artikler, hvor Peter Mogensen har rettet kritik mod ikke mindst netop Henrik Sass Larsen sant finansordfører Morten Bødskov.
Læs hele interviewet i dag på Altinget | Christiansborg (abonnement).
Indsigt
Mia Riedel Lentz52 årI dag
Koncernpersonalechef, JP/Politikens Hus
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost



























