Schaldemose og HK: Ny EU-lov om kunstig intelligens er ikke nok – Danmark skal selv sikre lønmodtageres rettigheder

Overvågning giver stress

Det lyder måske dystopisk, men vi ser det faktisk allerede ske. Eksempelvis hos Amazon, hvor arbejdet i så høj grad styres af en algoritme, at nogle ansatte aldrig når at tale med en leder, og hvor selv det at gå på toilettet kan blive straffet, fordi algoritmen konstant overvåger medarbejdernes performance.

Risikoen ved systemerne er velkendte. Når man konstant bliver målt og overvåget, bliver man stresset.

Christel Schaldemose (S) & Mette Høgh
Hhv. medlem af Europaparlamentet og formand for HK Handel

I Danmark er det ikke helt så slemt, og den nye teknologi fører da også spændende muligheder med sig. Men vi ser eksempelvis, at rigtig mange danske lageransatte konstant bliver målt på, hvor hurtigt de kan hive varer ned fra hylderne. Kontoransattes mails, online møder og telefonsamtaler bliver scannet af algoritmer. Supermarkedsansatte får medarbejderapps på deres private telefoner, der potentielt kan indsamle en uhyggelig mængde data.

Risikoen ved systemerne er velkendte. Når man konstant bliver målt og overvåget, bliver man stresset. Man glemmer at følge sikkerhedsreglerne, fordi der ikke er tid til at tænke på andet end at performe. Kroppen og psyken bliver nedslidt af det høje tempo.

Samtidigt bliver det mere kompliceret at stille nogen til ansvar, når det ikke er et menneske, men en kunstig intelligens, der står bag beslutningerne og overvågningen.

Ny lov gør følelsesmæssig genkendelse forbudt

Derfor er vi nødt til at forny vores lovgivning. Vi er nødt til at uddanne de tillidsvalgte til den nye virkelighed. Og der skal være gennemsigtighed for medarbejderne, når nye AI-systemer bliver indført.

Målet er kort sagt, at medarbejderne skal være mindst lige så godt beskyttet mod dårlig ledelse, som de altid har været, og at vi kan stille arbejdsgiverne til ansvar, hvis medarbejdernes rettigheder bliver krænket. 

For nylig landede en aftale om verdens første AI-lovgivning i EU. Det er et rigtig godt skridt i den helt rigtige retning. Aftalen vil blandt andet betyde, at ansatte får ret til indsigt i AI-systemerne på arbejdspladsen. Følelsesmæssig genkendelse bliver forbudt på arbejdspladsen. Profilering på baggrund af fagforeningsmedlemsskab bliver forbudt. 

EU-lov tillader national supplement

Målet er kort sagt, at medarbejderne skal være mindst lige så godt beskyttet mod dårlige ledelse, som de altid har været.

Christel Schaldemose (S) & Mette Høgh
Hhv. medlem af Europaparlamentet og formand for HK Handel

Men udfordringerne er desværre ikke løst alene med den konkrete nye EU-lovgivning. Kunstig intelligens vil kræve politisk opmærksomhed mange år frem. Udviklingen af kunstig intelligens går lynhurtigt, og lige nu kan vi slet ikke forudsige, hvor det ender.

Derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om de negative konsekvenser, der kan opstå ved at bruge kunstig intelligens på arbejdsmarkedet - og det kan kun ske i tæt samarbejde mellem politikere og fagbevægelse.

Heldigvis tillader den nye EU-lovgivning om kunstig intelligens, at medlemslandene supplerer med national lovgivning for at beskytte medarbejderne på arbejdsmarkedet. Det er en udstrakt hånd, som vi synes, man skal overveje i Danmark, så vi kan sikre, at kunstig intelligens ikke bliver brugt imod medarbejderne, kun med dem.