Bliv abonnent
Annonce

SDU: Ny kommunalprofessor

27. maj 2009 kl. 14.38

Ulrik Kjær er tiltrådt som professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han er ansat til at lede et forskningsprogram, der hedder ”Reformer af velfærdsstatens institutioner”. En af hans opgaver bliver at udvikle forskning, der kombinerer to af instituttets stærkeste områder – nemlig kommunalforskning og velfærdsstatsforskning. I sine foreløbigt 15 år som forsker har Ulrik Kjær tilhørt kommunalforskningsmiljøet på instituttet, som er et af de stærkeste miljøer i Europa. Et af de projekter, han skal deltage i, er ”Den kommunale velfærdsstat”, og ifølge Ulrik Kjær er titlen logisk nok. Det er jo kommunerne, som sidder med nøglen til velfærdsstaten. Når man i den politiske debat taler ældrepleje, skoler, daginstitutioner, beskæftigelse og sundhed er det netop områder, hvor kommunerne er en overordentlig vigtig spiller. Den 40-årige fynbo vil dog fortsat forske i en af sine store interesser - nemlig kommunale valg. Det forestående kommunalvalg den 17. november vil således blive fulgt tæt – ikke mindst i relation til emner som personlig stemmeafgivning, kvinderepræsentation og lokale partisystemer. Undervejs i karrieren er det blevet til en lang række bøger om lokalpolitikere, borgmestre og deres baggrund samt om valgsystemer.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026