SF i København: "37-timers arbejdspligt er mavefornemmelser, som ikke hjælper indvandrerkvinder i job"

Regeringen har foreslået, at indvandrere og flygtninge med et integrationsbehov skal underlægges 37-timers ”arbejdspligt,” hvis de skal have ret til fuld kontanthjælp. Er der intet lønnet job, skal borgerne sendes i nyttejob, hvor de skal løse ligegyldige opgaver for kommunen.

Det er et forslag, der kommer til at sluge store pengemængder i det offentlige, uden at få folk i arbejde. I stedet forsøger regeringen at skabe en god følelse i maven hos de vælgere, der lever i den tro, at kontanthjælpssystemet er fyldt med indvandrere, der bare driver den af.  

Jeg ville ønske, at regeringen interesserede sig for at få flygtninge og indvandrere i job. I stedet har de hevet pisken frem og taget bind for øjnene, så alle kan se at der bliver straffet, selvom det ikke er klart hvad straffen skal hjælpe. 

Nyttesløst nyttejob

Mennesker har godt af at arbejde, og selvfølgelig er der noget galt når under halvdelen af kvinder med ikkevestlig baggrund er i arbejde. Men regeringens forslag løser ikke problemet for de kvinder.

I et nyttejob er reglen, at man ikke må løse en opgave, som det er nødvendigt at kommunen får løst. Det giver meget god mening, for ellers ville kommunen jo kunne spare penge ved at fyre mennesker, for derefter at sætte nogen på kontanthjælp til at gøre arbejdet.

Det betyder også, at nyttejob i høj grad er, at vi sender folk i en hel gruppe ud på Amager Fælled for at trække pil op. Ikke en opgave, hvor man indgår i en almindelig arbejdsplads, og derfor heller ikke en opgave, der har potentiale for hverken integration eller fremtidigt lønnet arbejde på stedet. 

Rygskader og danskkundskaber 

I 2020 lavede Københavns Kommune en analyse af ikkevestlige kvinders jobsituation. Især et tal er vigtigt at bemærke: Det er kun 16 procent af de kvinder, som enten er på kontanthjælp eller integrationsydelse, der faktisk ville være stand til at starte i job i morgen, hvis de fik et tilbudt. Resten har fysiske, psykiske, sociale eller sproglige problemer af en sådan grad, at de ikke kan starte direkte på en arbejdsplads.

Derfor er man nødt til at spørge sig selv, hvordan regeringen tænker, at det vil hjælpe disse kvinder at blive sendt i nyttejob 37 timer om ugen. Rygskader fordamper ikke, og danskkundskaber opstår ikke ud af det blå, fordi du trækker pileurt op ad Amager Fælled.

Forslaget om 37-timers arbejdspligt er et udtryk for meningsløs Christiansborgpolitik, hvor man forsøger at straffe sig til at få indvandrere i arbejde, baseret på den fejlantagelse at de udelukkende er arbejdsløse fordi de ikke gider andet.

Astrid Aller (SF)
Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Regeringen har da også erkendt, at en stor del slet ikke kan arbejde 37 timer.

Pisken hjælper ikke

Hvis vi et øjeblik lægger pisken væk og interesserer os for, hvordan kvinderne så kommer i job, vil jeg pege på to gode eksempler:

I Helsingør Kommune plejede de at bruge nyttejob til ikkevestlige indvandrerkvinder. Men det virkede ikke. Så de har i stedet lavet et forsøg, hvor de målrettet underviser kvinderne i samfund og dansk samtidig med, at man forsøger at få dem placeret i virksomhedspraktikker, som passer til deres kompetencer. Det virker langt bedre end nyttejob gør.

I København har vi i de sidste fire år forsøgt at få folk af kontanthjælp med indsatsen ”Flere Skal Med”.

Her har vi ansat langt flere sagsbehandlere, så de rent faktisk har tid til at lære den arbejdsløse at kende. Fokus er fra dag et på job, og den personlige relation mellem borgeren og den ansatte er helt nødvendig for at afklare, hvad der står i vejen for at komme derhen. Samtidig er indsatsen suppleret med en tværfaglig indsats, der skal sikre, at der hurtigt bliver taget hånd om de ting der gør, at borgeren ikke kan komme direkte i job f.eks. misbrug eller psykiske problemstillinger.

Resultatet? Vi har siden 2017 nedbragt antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere med en tredjedel.

Pisk eller gulerod

Der findes mange gode værktøjer til at få flere i job.

Fælles for dem er, at de kræver at man ser på det menneske man sidder overfor, i stedet for at lave ekstremt generelle beslutninger for meget forskelligartede befolkningsgrupper.  Regeringen antager jo, at alle ikkevestlige kvinder er ens, for hvordan skulle de ellers bilde sig ind at den samme løsning hjælper for dem alle?

Forslaget om 37-timers arbejdspligt er et udtryk for meningsløs Christiansborgpolitik, hvor man forsøger at straffe sig til at få indvandrere i arbejde, baseret på den fejlantagelse at de udelukkende er arbejdsløse fordi de ikke gider andet.

Havde regeringen i stedet foreslået 37-timers aktivering med det fokus, at vi skal have en intensiv indsats for arbejdsløse indvandrerkvinder, hvor de får sprogskole, opkvalificering, meningsfulde virksomhedspraktikker og hjælp til at komme af med fysiske, psykiske og sociale problemer, så havde det givet langt mere mening

Dyrt og meningsløst

At sige, at 37-timers arbejdspligt ikke får folk i job er i virkeligheden ikke kontroversielt.

Regeringens egne beregninger anslår, at 250 personer på landsplan vil komme i job af det.

Småtterier, især sammenlignet med den økonomiske byrde det ville være at oprette og vedligeholde nyttejob til så mange mennesker.

Jeg frygter, at Folketinget gennemfører 37-timers arbejdspligt ud fra ønsket om at bruge pisken, og derved fjerner penge fra tiltag, som vi rent faktisk ved virker.