Socialrådgivere og pædagoger i opråb til regeringen: Husk indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø

Det er en længe ventet og god nyhed, at regeringen nu indleder forhandlinger om arbejdsmiljøet. Det er også en god nyhed, at der følger penge med og det, som regeringen selv betegner som en ”historisk høj bevilling” til Arbejdstilsynet. Det er tiltrængt.

Vi er sådan set heller ikke uenige i regeringens ambition om at sætte ind over for social dumping og arbejdslivskriminalitet. Det er relevant. Men det er samtidig bydende nødvendigt, at regeringen og Folketingets partier tænker arbejdsmiljø meget bredere end det.

Det psykiske arbejdsmiljø bør vægtes lige så højt som det fysiske arbejdsmiljø – af den simple grund, at det er lige så vigtigt. Derfor bør en ny arbejdsmiljøaftale indeholde øremærkede midler til en styrket indsats for det psykiske arbejdsmiljø, herunder forsøg med nye tilsynsformer, flere brancherettede besøg fra Arbejdstilsynet og skrappere sanktioner, når forholdene ikke er i orden.

Det skaber grobund for stress, når man går hjem fra arbejde hver dag og tænker, at man faktisk kunne have gjort sit arbejde endnu bedre, hvis bare arbejdspresset havde været lidt mindre

Ditte Brøndum og Johnny Gaardsdal
Hhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening, og forretningsudvalgsmedlem, BUPL

Socialrådgivere og pædagoger er hårdt ramt
Hvis man er i tvivl om hvorfor, kan man bare kigge i statistikkerne over mest udsatte brancher og faggrupper. Knap hver femte pædagog har ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø haft en arbejdsrelateret sygdom inden for det seneste år, mens socialrådgiverne ifølge Arbejdstilsynet er de næstmest stressede af alle faggrupper.

Rigtig mange pædagoger og socialrådgivere oplever, at det høje arbejdstempo påvirker kvaliteten af deres arbejde. I en kommunal familieafdeling mærker socialrådgiveren det ved, at hun som regel kun har tid til den mest akutte brandslukning og sjældent mulighed for at arbejde forebyggende med tidlige indsatser.

I en daginstitution mærker pædagogen det ved, at han må planlægge dagens aktiviteter time for time i stedet for at kunne tænke i sammenhængende aktiviteter af høj pædagogisk kvalitet – og ligeledes må ty til brandslukning.  

Arbejdstilsynet konkluderede sidste år, at hver fjerde pædagog og socialrådgiver altid eller ofte har et højt arbejdstempo, der går ud over kvaliteten.

Det gør ondt at gå på kompromis med sin faglighed, når man ved, hvor stor betydning den rigtige indsats har for børn, unge og udsatte grupper. Derfor skaber det også grobund for stress, når man går hjem fra arbejde hver dag og tænker, at man faktisk kunne have gjort sit arbejde endnu bedre, hvis bare arbejdspresset havde været lidt mindre.

Indskærpet arbejdsmiljøaftale
I de senere år har vi set en stigning i antallet af afskedigelser på grund af sygdom. En survey viser, at 6 ud af 10 pædagoger var sygemeldt med stress, angst eller depression op til afskedigelsen. Blandt socialrådgiverne ved vi, at én ud af fire på børneområdet har skiftet job i det seneste år – blandt andet på grund af højt arbejdspres og store følelsesmæssige krav.

Der bliver simpelthen givet for få påbud og udskrevet alt for få bøder på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø

Ditte Brøndum og Johnny Gaardsdal
Hhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening, og forretningsudvalgsmedlem, BUPL

Selvom vi endelig har fået en bekendtgørelse, som slår fast, at det psykiske arbejdsmiljø skal være i orden, så har de sidste par år desværre vist, at det ofte er uden konsekvenser at trodse bekendtgørelsen. Der bliver simpelthen givet for få påbud og udskrevet alt for få bøder på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

En del af årsagen er formentligt, at det er ressourcekrævende at kontrollere og sanktionere det psykiske arbejdsmiljø. Ofte er det nemmere at konstatere fysiske arbejdsmiljøproblemer, eksempelvis om der er styr på sikkerhedsskoene. At dokumentere et højt eller urimeligt arbejdspres kræver, at man går i grundig dialog med medarbejderne og tager flere forhold i betragtning. Derfor har vi brug for en arbejdsmiljøaftale, der indskærper, at dårligt psykisk arbejdsmiljø kontrolleres og sanktioneres i højere grad, end det sker i dag.

Skærpede sanktioner kan selvfølgelig ikke stå alene. Allermest har vi brug for en ambitiøs arbejdsmiljøaftale, som griber ind over for det dårlige psykiske arbejdsmiljø, før medarbejderne går ned med flaget, og arbejdspladsen i sidste ende må vinke farvel til de dygtige socialrådgivere og pædagoger, som børn, unge og udsatte borgere har så hårdt brug for.