Socialrådgiverforening: Fleksibilitet og individuel tilpasning bør kendetegne et nyt beskæftigelsessystem

Da Lego kort før jul annoncerede, at virksomheden vil udvide hovedkvarteret i Billund med et såkaldt ’Innovation Campus’ for tusindvis af medarbejdere, kaldte de det for et miljø, der skal fremme ”kreativitet og innovation”.

Det skal sikre, at medarbejderne får den tid og plads, der skal til, for at de kan inspirere hinanden, tænke nyt og udvikle legetøjet i en tid med rivende digital udvikling.

Nu, hvor politikerne vil nytænke beskæftigelsesindsatsen, er der flere ting hos Lego, de kan lade sig inspirere af. Først og fremmest er det helt afgørende, at medarbejderne, som skal være med til at udvikle nye måder at arbejde på og udføre nytænkningen i praksis, har tid og plads til at gøre det.

Vi kan ikke forvente, at medarbejdere, der i forvejen har nok at gøre med at nå deres opgaver, kan tænke nyt og kreativt samtidig med, at de får endnu mindre tid til arbejdet.

Selv mennesker, der fremstår velfungerende og selvsikre, kan have behov for hjælp

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Til gengæld ved vi, at det kan lade sig gøre med de rette vilkår. Det så vi blandt andet under coronanedlukningen, hvor beskæftigelsesindsatsen blev sat fri fra de sædvanlige krav til antallet af samtaler, sanktioner med videre. I en rundspørge svarede 41 procent af medarbejderne, at de under nedlukningen havde bedre muligheder for selv at vurdere behovet for samtaler og tilbud til hvert enkelt menneske.

Og som socialrådgiveren Lone fortalte, fik hun pludselig mulighed for at kontakte udsatte mennesker på mere uformelle måder, tid til at tale med dem om det, de havde behov for, og at bruge sin faglighed til at hjælpe dem videre. På den måde oplevede mange socialrådgivere, at frisættelsen fra rigide regler åbnede nye veje til mennesker, der ellers havde vendt sig væk fra ’systemet’.

Mere fleksibilitet i systemet
Samtidig skal politikerne huske kerneopgaven; hvad vi faktisk laver i beskæftigelsesindsatsen. Selvom jobcentrene bliver nedlagt, forsvinder hverken behovet for jobformidling eller social hjælp og støtte til udsatte og syge mennesker. Spørgsmålet er blot, hvordan opgaverne skal løftes i fremtiden.

Regeringens tanker om at tage de mest udsatte helt ud af beskæftigelsesindsatsen har noget for sig, hvis vi samtidig kan sætte ind med relevant hjælp og støtte. Det skal ikke være sådan, at man bliver dømt ude af hverken arbejdsmarkedet eller samfundet, fordi man har sociale eller psykiske problemer. Derfor er det afgørende, at vi socialrådgivere får langt bedre muligheder for at tilpasse støtten til det enkelte menneskes behov og ønsker.

Fleksjob er en god løsning for mange flere end dem, der kan få det i dag

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Hovedopgaven bliver at indrette systemet langt mere fleksibelt. Selv mennesker, der fremstår velfungerende og selvsikre, kan have behov for hjælp til at håndtere en livskrise for at komme ovenpå. Og mange vil blive overraskede over, hvor hurtigt vi med tid og de rette tilbud kan hjælpe unge med selv store, sociale udfordringer videre i livet, i uddannelse eller job.

Hjælpen skal passe til hvert enkelt menneske, ikke omvendt. Et konkret eksempel er vores forslag om udviklingsfleksjob. I stedet for at vente med at give fleksjob til alle andre muligheder er udtømt, skal arbejdsløse have muligheden for at få et fleksjob sideløbende med andre indsatser.

Vi ved, at fleksjob er en god løsning for mange flere end dem, der kan få det i dag, fordi det kan give dem en meningsfuld hverdag med kolleger, øget selvværd og muligheden for at bidrage.

Så ja tak til nytænkning. Det er tiltrængt efter mange år med opråb fra os, andre organisationer og borgere. Hvis det gøres rigtigt, er jeg sikker på, at det vil gavne både de arbejdsløse, medarbejderne og samfundet som helhed – også økonomien. Men det kræver, at der er overskud til det, og det får vi ikke, hvis politikerne tager tre milliarder kroner fra området.