Søren Thorup forlader KL
14. april 2011 kl. 11.12
BDO Kommunernes Revision vil ikke længere nøjes med at revidere kommunale regnskaber. Firmaet vil også være rådgiver for kommunerne, og desuden har man ambitioner om udvide forretningen og blive samarbejdspartner for statens ministerier og styrelser.
Manden, der skal føre målsætningerne ud i livet, er Søren Thorup, som dermed forlader KL. Her er han chef i afdelingen for ledelse og kommunikation og formand for Væksthus for Ledelse.
Den afgående afdelingschef, der får titel af director fra udvikling i BDO Kommunernes Revision, er uddannet cand.phil. i historie. Han har en fortid som departementsråd i Statsministeriet, ministersekretær i Miljøministeriet, partner i Lundgaard Konsulenterne samt kommunaldirektør i Rødovre og Hillerød.
Søren Throrup har været ansat i KL siden 2008. Han tiltræder i sin nye stilling 1. maj.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner





















