Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søren Sandfeld Jakobsen
Trine Baumbach
Elisabet Michelsen

Stor rokade i Radio- og tv-nævnet

Journalist Tanja Nyrup Madsen er blandt nævnets nye medlemmer.
Journalist Tanja Nyrup Madsen er blandt nævnets nye medlemmer.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
13. januar 2025 kl. 10.04

Når Radio- og tv-nævnet mødes første gang i det nye år, vil det være en særlig oplevelse for to tredjedele af nævnets faste medlemmer.

Det er nemlig kun formand Søren Sandfeld Jakobsen, næstformand Lisbet Dyerberg samt Lars Raakilde Jespersen, der er kendte ansigter fra sidste periode. Modsat skal seks nye medlemmer sidde med om bordet for første gang.

Det oplyser Kulturministeriet

Læs også

Radio- og tv-nævnet har blandt andet til opgave at afgive udtalelser om radio- og tv-foretagenders opfyldelse af deres public service-kontrakter samt udstede tilladelse til radiovirksomhed og ikkekommerciel tv-virksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder.

Hertil træffer nævnet afgørelser om identifikation, placering og omfang af reklamer samt i sager om sponsorering og produktplacering.

Medlemmerne af Radio- og tv-nævnet er:

  • Søren Sandfeld Jakobsen, professor i jura, ph.d. (formand)
  • Lisbet Dyerberg, direktør (næstformand)
  • Anne Scheel Nordestgaard Dyrehauge, direktør, journalist
  • Tanja Nyrup Madsen, journalist, tidligere chefredaktør ved Mandag Morgen
  • Lene Heiselberg, lektor, ph.d.
  • Mads Møller Tommerup Andersen, adjunkt, ph.d.
  • Julie Rosenkilde, journalist
  • Lars Raakilde Jespersen, journalist
  • Henning Hechmann Madsen, næstformand i Arbejdernes Radio og Fjernsyns Forbund

Hertil er professor i strafferet Trine Baumbach og dommer Elisabet Michelsen udpeget til at deltage ved behandlingen af sager, hvor der kan træffes afgørelse efter regler, der forbyder tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion, nationalitet og fremme af terrorisme.

Den nuværende periode for Radio- og tv-nævnet strækker sig fra januar 2025 til og med december 2028. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026