Store forskelle i kommunernes tildeling af førtidspension

Fra 2010 til 2014 er antallet af nye førtidspensioner faldet med 2/3. Men udviklingen dækker over meget store forskelle på tværs af landets kommuner.

Mens der i Gribskov Kommune rent faktisk er sket en stigning i tildelingen af førtidspensioner fra 2010 til 2014, er der i samme periode sket et fald i Faaborg-Midtfyn Kommune på hele 93 procent.

Det viser en kortlægning, Altinget har lavet på baggrund af statistik fra Ankestyrelsen. Her fremgår det, at de ti kommuner, som har trådt hårdest på bremsen, har reduceret tildelingen af førtidspension med 78 procent eller derover.

”Det er nogle bemærkelsesværdige forskelle kommunerne imellem. Et fald på 90 procent er helt ekstremt,” siger John Klausen, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet.

Udvikling i tildeling af førtidspension fra 2010 til 2014

Kravene er strammet, men der er også grænser for, hvor meget de er strammet.

John Klausen
Lektor i socialret ved Aalborg Universitet

(Jo mørkere rød farve, desto større procentvist fald i nytilkendelser af førtidspension i perioden 2010-2014. Grøn farve indikerer en stigning i nytilkendelser)

Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger

Det samlede fald i tildelingen af førtidspension skyldes først og fremmest reformen af fleksjob og førtidspension fra 2012, som netop havde til formål at begrænse adgangen til tidlig pension.

Men selv om lovændringen ifølge John Klausen kan forklare en stor del af faldet, så kan den ikke forklare de store forskelle i udviklingen på tværs af kommunerne.

Ekstraordinær opstramning
Han peger på, at når en kommune som eksempelvis Faaborg-Midtfyn på fem år går fra at tildele 323 førtidspensioner om året til 23, så må det enten betyde, at kommunen har anlagt en helt ekstraordinær stram praksis, eller alternativt, at man kommer fra et udgangspunkt med en ekstraordinær lemfældig tildeling. Muligvis endda en kombination af begge dele.

Ifølge John Klausen vil lokale forskelle på befolkningens sociale- og beskæftigelsesmæssige baggrund altid medføre en vis variation i, hvor mange førtidspension der tildeles. Men slet ikke i den størrelsesorden, som der her er tale om.

”Der er noget, der ikke hænger sammen. Så store forskelle kan ikke forklares ud fra de mindre forskelle, der er mellem, hvad pensionstilkendelser på tværs af kommunerne bør være,” siger John Klausen.

Højt udgangspunkt
I Faaborg-Midtfyn Kommune anfører man netop et højt udgangspunkt i 2010 som baggrunden for det store fald.

”Inden den seneste pensionsreform var vi en af de kommuner, der havde en høj tilkendelsesrate af førtidspensioner sammenlignet med vores nabokommuner,” siger Christel Scott Hansen, der er konstitueret arbejdsmarkedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Hun fastholder, at man hele tiden har holdt sig inden for det gældende lovgrundlag. Det afspejler sig også i ankesagerne på området, hvor kommunen ifølge Christel Scott Hansen får medhold i sine vurderinger.

Vesthimmerland Kommune ligger nummer to på listen over kommunale stramninger af førtidspensionen. Her er faldet fra 2010 til 2014 på 87 procent.

Også her peger jobcenterchef Lone Lollesgaard på, at det store fald primært skyldes, at man kommer fra et højt udgangspunkt.

”Vi havde en høj tilkendelsesrate. Og det har vi kigget på med den nye reform. Det har givet et markant fald, når man bare ser på det i procent,” siger Lone Lollesgaard.

Opgjort i personer dækker udviklingen over, at 95 af Vesthimmerlands borgere fik førtidspension i 2010 mod 12 i 2014.

Bunden er nået
Både i Faaborg-Midtfyn, Vesthimmerland og hos nummer tre på listen, Mariagerfjord Kommune, er der imidlertid enighed om, at de seneste års fald i tildeling af førtidspension vil blive erstattet af en mindre vækst de kommende år.

En stor del af de borgere, der tidligere ville have fået førtidspension, er efter reformen blevet visiteret til et ressourceforløb.

Og efterhånden står det i flere og flere tilfælde klart, at en ikke ubetydelig del af dem skal på førtidspension.

”Vi vil opleve en lille stigning, fordi nogle i forbindelse med ressourceforløbet får tildelt førtidspension. Et af formålene med et ressourceforløb er jo også at få afklaret, om det er den vej, man skal,” siger Michael Tidemand, der er arbejdsmarkedschef i Mariagerfjord Kommune. 

Den tendens bekræftes ikke blot fra de to øvrige kommuner. Samlet set skete der en lille stigning i tildeling af førtidspension fra 2013 til 204.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ud af de godt 1.100 borgere, der frem til marts 2015 på landsplan har forladt et ressourceforløb, er godt 500 kommet på førtidspension.

Den udvikling kan ifølge John Klausen tyde på, at en del af dem, som får tildelt et ressourceforløb, burde have fået førtidspension med det samme.

For hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, skal der ikke tildeles et ressourceforløb.

Tvivl om praksis
Blandt jobcentercheferne i de tre kommuner er opfattelsen, at det kun kan ske i tilfælde, hvor folk er meget fysisk eller psykisk handicappede eller ramt af en dødelig sygdom.

Men ifølge John Klausen er der eksempler på, at kommuner har tildelt ressourceforløb, hvor der skulle have været tilkendt førtidspension. Ankestyrelsen har blandt andet i en principiel sag underkendt en kommune, som satte en udviklingshæmmet person på ressourceforløb.

Det var åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle pågældendes arbejdsevne til på længere sigt at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kommunen skulle derfor have tilkendt førtidspension allerede fra det fyldte 18. år.

”Grænsen for, hvornår man kan få tildelt førtidspension, ligger længere nede, end det gjorde engang. Det er jo det, Folketinget har ønsket. Så kravene er strammet, men der er også grænser for, hvor meget de er strammet,” siger John Klausen.