Teknisk Landsforbund og HK: Giv flere ledige ret til mere uddannelse

Af Lone Engberg Thomsen og Kim Simonsen
Formand for Teknisk Landsforbund og formand for HK Danmark

Der var grund til at finde smilet frem, da aftalen om første fase af opkvalificeringsreformen landede forleden.

Aftalen, som har et bredt politisk flertal bag sig, indeholder en række gode initiativer.

Så samlet set bliver det nu både nemmere og mere økonomisk overskueligt for flere ledige at bruge ventetiden på at få nye kompetencer. 

Det er godt for den enkelte og for dansk økonomi. Men champagnen venter vi med at poppe.

For selv om første fase nu er fint i hus, er der stadig et stykke til målet – og lavthængende frugter, som Christiansborg ikke har plukket endnu.

For selv om første fase nu er fint i hus, er der stadig et stykke til målet – og lavthængende frugter, som Christiansborg ikke har plukket endnu.

Lone Engberg Thomsen og Kim Simonsen
Formand for Teknisk Landsforbund og formand for HK Danmark

Gør selvvalgt uddannelse muligt
Første lavthængende frugt: Gør det muligt for opsagte medarbejdere at få selvvalgt uddannelse.

Med størstedelen af de private overenskomster, der blev stemt hjem i april med et stort flertal, er vejen nu banet for, at opsagte medarbejdere kan tage op til fem ugers selvvalgt uddannelse med sig ind i ledighedsperioden.

Men det kræver en lovændring, før det kan træde i kraft.

Den nye opkvalificeringsaftale slår fast, at regeringen skal se nærmere på, hvordan reglerne kan justeres, og hvilke konsekvenser det vil give.

Og det er en start. Men der er brug for at rykke hurtigt.

For netop nu i krisens kløer, hvor vi ser en høj ledighed og et usikkert arbejdsmarked, giver det fantastisk god mening at lade opsagte medarbejdere bruge tiden på at blive klogere og udvide deres faglighed, mens de søger et nyt job.

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har i flere år samarbejdet om at opbygge kompetencefonde gennem overenskomsterne. Disse midler giver hvert år tusinder af lønmodtagere mulighed for at opkvalificere sig.

Men der er et konstant behov for, at indsatsen understøttes med flere midler, så langt flere kan få en nødvendig efter- og videreuddannelse.

Sig farvel til ulogiske regler
Anden lavthængende frugt: Giv flere ledige ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Den nye aftale styrker ordningen, så man som ledig nu ikke længere behøver vente i fem uger, før man kan gå i gang.

Men vi håber, at næste fase af opkvalificeringsreformen også vil rette op på, at for mange ledige ikke har ret til seks ugers jobrettet uddannelse, fordi reglerne i nogle tilfælde er skæve og uretfærdige.

Hvis du som ledig har en kort videregående uddannelse som for eksempel byggekoordinator, produktionsteknolog eller laborant, har du ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har gennemført en erhvervsuddannelse.

Men ikke, hvis du derimod har en studentereksamen i bagagen. Det er hverken logisk eller fair, at studenterhuen står i vejen.

Og endnu sværere ser det ud, hvis du har en mellemlang videregående uddannelse. Så har du slet ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Det nytter ikke at spænde ben for ledige på den måde.

Tværtimod bør der gælde lige muligheder for seks ugers jobrettet uddannelse for alle med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Efteruddannelse er en oplagt mulighed
Ikke mindst nu, hvor ledigheden stiger, kan relevant efteruddannelse være vejen tilbage på jobmarkedet.

Vi er glade for de gode initiativer, der er taget for at holde hånden under både ledige, lønmodtagere og virksomheder i usikre coronatider, men vi håber også, at regeringen og Folketinget vil gribe nogle af de helt oplagte muligheder, der kan bringe ledige tættere på et job.

Det vil hjælpe virksomheder, vores samfund og ikke mindst den ledige, der gerne vil tilbage i arbejde hurtigst muligt.