Carsten Sand Nielsen er blevet ansat som sekretariatsleder i erhvervssamarbejdet Business Region North, der samler erhvervsliv, kommuner og regionale instanser i området.
Det skriver BRN på sin hjemmeside.
Den nye sekreatiatsleder er velkendt i området. Fra 2010 til 2015 var han kommunaldirektør i Thisted Kommune, og inden da var han direktør i centralforvaltningen i Frederikshavn Kommune gennem fire år. Senest har han været chefkonsulent i Brønderslev Kommune, og nu skal han altså trække forbindelser mellem virksomheder og kommunerne i Nordjylland.
Carsten Sand Nielsen starter i sit nye job med måneddskiftet og får base i Aalborg.
Han er valgt blandt 31 ansøgere til stillingen, og det glæder formanden for business-regionen, borgmester Lene Kjelgaard Jensen fra Thisted Kommune, der har stået i spidsen for ansættesesudvalget, at sekretariatslederstillingen nu er besat.
"Carsten Sand Nielsen har siden 1993 været ansat i den offentlige sektor, har mere end 20 års ledererfaring og har en stor indsigt i hele den kommunale verden. Carsten har igennem sine tidligere ansættelser opnået kompetencer inden for strategi, samarbejdsforhold og organisationsledelse," lyder det på hjemmesiden.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























