Peter Christensen
Troels Lund PoulsenTidligere Venstre-minister er død 49 år gammel

Den tidligere Venstre-minister Peter Christensen er død efter længere tids alvorlig sygdom.
Det oplyser hans familie til TV 2.
Han blev 49 år gammel.
Venstre-formand Troels Lund Poulsen bekræfter i et opslag på Facebook, at han i dag har modtaget nyheden om sin partifælle og tidligere kollegas bortgang.
"'PC', som han som oftest blev kaldt, var et godt menneske," skriver han og fortsætter:
"Han var klog, og han havde begge ben solidt plantet i jorden. Man kunne regne med ham. Han var fremragende i politiske forhandlingsrum, og han havde en helt central andel i de økonomiske reformer, der har gjort den danske økonomi så stærk, som den er. Han gjorde på alle måder en forskel i dansk politik."
Peter Christensen var folketingsmedlem fra 2001 til 2015. I marts 2011 blev han udnævnt til skatteminister i den daværende VK-regering, og den post sad han på, indtil Helle Thorning-Schmidt vandt regeringsmagten samme år.
Ved folketingsvalget i 2015 blev han ikke genvalgt, men daværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen gjorde ham til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde, efter partifællen Carl Holst måtte trække sig efter flere dårlige sager.
Han sad som forsvarsminister indtil en ministerrokade, hvor posten i stedet tilfaldt partifællen Claus Hjort Frederiksen. Efter dette sagde Peter Christensen endegyldigt farvel til dansk politik.
Frem til sin død var Peter Christensen ansat i erhvervsorganisationen for kapitalfonde 'Aktive ejere'. Her var hans chef Henrik Sass Larsen, der er tidligere politiker og minister for Socialdemokratiet.
Privat havde Peter Christensen tre børn og var gift med TV 2-vært Josefine Kofoed.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”

























