Trods kras bededags-kritik fra oppositionen og fagbevægelsen: Regeringen holder fast

Forslaget om at finansiere det nye store forsvarsforlig ved at fjerne store bededag er både godt og nødvendigt, og derfor bliver det vedtaget, fastslår Mette Frederiksen (S). SVM-regeringen er under angreb fra både højre, venstre og den samlede fagbevægelse.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) står sammen om at afskaffe store bededag.
Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) står sammen om at afskaffe store bededag.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Selvom den nye SVM-regering har mødt modstand, der er både dyb og bred, er der intet, der tyder på, at den bøjer sig i spørgsmålet om afskaffelsen af store bededag.

"Lovforslaget om, at vi afskaffer en helligdag for at sikre en finansiering, det har regeringen tænkt sig at fremsætte og gennemføre," sagde Mette Frederiksen, da hun onsdag mødt pressen efter sin tur på Folketingets talerstol.

Ved sin side havde hun forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Kort før statsminister Mette Frederiksen holdt sin såkaldte åbningsredegørelse for Folketinget, udsendte den samlede opposition en kras kritik af de tre partichefer.

De ni partier opfordrer konkret til, at regeringen dropper kravet om en afskaffelse af store bededag som adgangsbillet til næste forsvarsforligskreds.

Meldingen kom, efter forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen i sidste uge slog fast, at man skal støtte afskaffelsen af en helligdag, hvis man vil være med i forhandlingerne. Han gav partierne en deadline, der udløber nu på fredag.

Om partierne får lov til at forhandle, eller om de bliver afvist i døren, hvis de ikke nikker ja til at afskaffe bededagen på forhånd, står ikke helt klart efter dagens begivenheder i Folketinget.

Men helt sikkert er det, at regeringen holder fast i kravet om, at man skal være med til at finde pengene, hvis man vil være med til at forhandle.

"Det, vi har sagt fra starten, er helt almindeligt latin på Christiansborg. Der skal selvfølgelig være sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Vi har lagt vores forslag på bordet. Vi mener, at det er godt forslag. Og at det er nødvendigt med den situation, vi befinder os i, at vi tilvejebringer mere finansiering til forsvars- og sikkerhedsområdet," sagde Mette Frederiksen.

Jakob Ellemann-Jensen pointerede, at han endnu ikke har set et samlet og realistisk alternativ til en finansiering.

"Der er ikke realistiske finansieringsforslag, der kan samle et flertal indtil videre. Hvis man har det, så lytter vi selvfølgelig til det. Men vi er nødt til at tilvejebringe finansieringen," sagde Ellemann.

Det er ikke kun på Christiansborg, der er vrede at spore. Onsdag formiddag opfordrede den samlede fagbevægelse til, at regeringen udskriver en folkeafstemning om store bededag.

Men også det forslag blev afvist af Mette Frederiksen.

"Der har aldrig været afholdt en folkeafstemning om et konkret politisk emne før."

"Det er helt almindelig økonomisk politik," statsministeren.

Drømmen om et bredt forlig

Da Mette Frederiksen godt en halv time tidligere stod på talerstolen og holdt sin åbningsredegørelse, kom hun med en slet skjult stikpille til den samlede opposition.

"De kommende år vil vi investere i velfærd, i uddannelse, i sundhed og psykiatri. Og i forsvaret og vores fælles tryghed. Fælles for de initiativer, jeg nævner her, er, at de er forbundet med store udgifter. Men forslagene til, hvordan vi skal finansiere dem, dem fornemmer jeg ikke, at der er lige så stor appetit på."

Hun påpegede, at der skal findes "20 milliarder mere til forsvar og sikkerhed i 2030," hvis Danmark skal leve op til Natos krav om bruge to procent af BNP på Forsvaret.

"Uden nye kilder til finansiering, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. Nogle vil sige: I kan bare hæve skatterne. Andre vil sige: I kan bare skære ned på velfærden. Ingen af delene er vejen til at gøre Danmark stærkere. Det vil ikke føre nogen form for udvikling med sig."

Hen mod slutningen slog hun fast, at hun – trods de aktuelle problemer - ønsker sig et bredt forlig.

"Dansk forsvarspolitik har i årtier været kendetegnet ved bredt samarbejde. Det er mit håb, at vi kan fortsætte den stærke tradition. At vi kan vise danskerne, at vi – på tværs af politiske skel – er fælles om løsningerne og finansieringen. Vi står over for det største løft af dansk forsvar nogensinde. Det kræver svære prioriteringer, og det kræver, at vi alle bidrager."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00