Debat

Uddannelseschef: Gør de ufaglærte til en del af den teknologiske arbejdsstyrke

DEBAT: Den digitale og teknologiske udvikling skaber jobmuligheder for de ufaglærte. Men det kræver, at der investeres i de kortere uddannelser, skriver Rasmus Kjær, udviklingschef i TAMU.

De ufaglærte vil efter oplæring blandt andet kunne dække opgaver inden for lager og transport, skriver Rasmus Kjær.
De ufaglærte vil efter oplæring blandt andet kunne dække opgaver inden for lager og transport, skriver Rasmus Kjær.Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Kjær
Udviklingschef, TAMU

Den digitale og teknologiske udvikling har ændret vilkårene på arbejdsmarkedet.  

Det betyder, at nye brancher opstår, mens andre helt forsvinder. Det åbner op for udfordringer, men også muligheder for den del af befolkningen, som står helt uden uddannelse.

Historien om, at de ufaglærte i et teknologisk samfund bliver overflødiggjort, er forsimplet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Fremtidens arbejdsmarked vil også skabe jobåbninger for kompetente specialarbejdere. Ganske vist vil en række job blive digitaliseret, men digital udvikling skaber også nye jobs.

Især til dem, som med et mindre teknologisk og digitalt kompetenceløft kunne blive en del af den danske arbejdsstyrke.

Hvis vi alene satser på digital og teknologisk opkvalificering gennem de traditionelle uddannelsesveje, går vi glip af de oplagte og lette muligheder for at øge arbejdsstyrken.

Rasmus Kjær
Udviklingschef, TAMU

Arbejde på tværs af faggrænser
Når familien bestiller varer på nettet, er der mere arbejde til dem. som pakker og leverer varerne til døren. Hvis de ovenikøbet oplæres i digitalt baseret lagerstyring og logistik, vil de kunne dække en bredere og mere varig opgave inden for lager og transport. Det bliver ikke mindre aktuelt af, at produktionen som følge af højere lønninger i Asien vender hjem.

Når fødevareindustrien teknologiseres, vil der stadig være brug for øjne og hænder til procesoperative opgaver og ikke mindst til den industrielle rengøring. Det kræver specialkurser, men ikke nødvendigvis faglært uddannelse.

Fremtidens ufaglærte specialarbejdere er kendetegnet ved stærke faglige kompetencer inden for deres brancheområde, samtidig med at de har et højt service- og kommunikationsniveau, der gør dem i stand til at arbejde på tværs af faggrænser på et omskifteligt arbejdsmarkedet. Den kompetente medarbejder er ikke ham eller hende med den formelle uddannelse i ryggen.

Det er den medarbejder, som er i stand til at omfortolke eller genopbygge kompetencer i takt med nye udfordringer.  

Lettere adgang til arbejdsmarkedet
Desværre mangler danske virksomheder lige nu kompetent arbejdskraft. Så meget at flere virksomheder må takke nej til ordrer.

Det er en bekymrende udvikling, som på sigt kan betyde, at vi i Danmark går glip af det oplagte opsving, som ellers er bebudet inden for både byggeri, service og industriel produktion.

Set i det lys er det oplagt at synge med på koret om at få flere til at gennemføre en formel uddannelse. Med flere faglærte vil erhvervslivet få flere kvalificerede hænder.

Uddannelse betaler sig for både den enkelte og samfundet. Ingen tvivl om det. Men hvis vi alene satser på digital og teknologisk opkvalificering gennem de traditionelle uddannelsesveje, går vi glip af de oplagte og lette muligheder for at øge arbejdsstyrken.

Sandheden er, at flere brancher lige nu oplever såkaldte paradoksudfordringer i flere dele af landet, hvor et stort udbud af ufaglærte job forbliver ubesatte på trods af høj ledighed. Hvis dette billede skal vendes, er vi nødt til at tænke de ledige uden uddannelse med i vores forberedelser på et arbejdsmarked, hvor teknologi og digitalisering er afgørende.

Det sker kun, hvis vi gør adgangen til arbejdsmarkedet smidigere og hurtigere. For arbejdsmarkedet er den arena, hvor den digitale og teknologiske udvikling drives.

Giv os adgang til kvalitetspuljen
Med den sidste trepartsaftale er der lagt op til et tættere samarbejde mellem erhvervsliv, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, så uddannelsernes tilbud i højere grad vil ramme plet på erhvervslivets kompetencebehov.

Det er prisværdigt, og jeg håber af hele mit hjerte, at samarbejdet bliver stærkere. Men der er stadig alvorlige udfordringer for dem der står helt på kanten af samfundet.

I TAMU udbyder vi kortere arbejdsmarkedsuddannelser til den del af de unge, som typisk har været ude i kriminalitet eller misbrug. Det giver pote, og i 2016 indførte vi jobgaranti for de af eleverne, som gennemfører en uddannelse. Vi vil gerne styrke tilbuddet ved et større teknologisk beredskab.

Det er forudsætningen for at kunne forberede vores elever på udviklingen inden for for eksempel byggeri, metalindustri, plastindustri, rengøring, omsorg, fødevarer, transport og turisme. Desværre er vi ikke kun ramt af samme investeringsloft som andre selvejende institutioner.

Vi har heller ikke adgang til den kvalitetspulje, som andre AMU-udbydere kan bruge til at styrke kvaliteten og udviklingen af uddannelsesudbuddet. Begrundelsen er, at vi dækker et særligt kapitel i AMU-lovgivningen. Taberne er de unge på kanten, som mister muligheden for at ride med på den teknologiske bølge.

Gode initiativer bremses
I kriminalforsorgens fængsler arbejdes der ihærdigt på, gennem uddannelse, at forberede de indsatte på et liv uden kriminalitet. Her bremses de gode initiativer ofte af sikkerhedsmæssige hensyn, der umuliggør en ordentlig opkvalificering på det teknologiske og især digitale område. Derfor er der behov for flere uddannelsesafdelinger, hvor lukkede uddannelseshold får flere og bedre muligheder for at uddanne sig, for eksempel gennem brancherettede AMU-pakker med stærkt teknologisk islæt.

Vi skal som samfund turde investere i de små teknologiske kompetenceløft, som lige nu giver adgang til arbejdsmarkedet, og som ved gentagne løft kan blive til varig tilknytning. Vi har ikke råd til at vente på, at alle tager en lang uddannelse, før de lukkes ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjær

Forstander, Skovskolen, Københavns Universitet
cand.mag i pædagogik og filosofi (RUC 2008)

0:000:00