Kommentar af 
Emil Samaras Eriksen

Ungdomsoprøret: Wolts menneskesyn er så forfærdeligt, at det kan knuse fremtidens arbejdsliv

Det er klart, at hvis flere var som Wolt, så havde vi slet ikke et dansk arbejdsmarked. Hvis Wolts venner fik mere magt og flere midler i Folketinget, så havde vi ikke overenskomster, skriver Emil Samaras (EL) fra Altingets Ungepanel.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Emil Samaras Eriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min ven Rasmus er blevet opsagt som cykelbud for Wolt. 'Fyret', ville man normalt sige.  Men de blåklædte cykelbude kan slet ikke fyres, for på papiret er de ikke ansatte. De er en slags freelancere, som har indgået et “partnerskab” med cheferne. Hos Wolt findes ingen fyringer, ingen arbejdere og ingen kolleger: Her er kun små, blåklædte virksomheder i menneskeskikkelse, som kan blive fyret med dags dato, hvis de brokker sig. 

Du ved godt hvem Wolt er: Det er dem med lækker takeaway og ingen overenskomst. Men jeg har selv for længe undgået at lugte til den trussel, de er for vores arbejdsmarked. Jeg vil ikke pakke det ind: Hvis flere var som Wolt, ville vores verden se værre ud.

Ungdomsoprøret

Tema

Det bliver de gamle, der bestemmer. 

Fra nu af bliver omdrejningspunktet for den politiske kamp om samfundsindretningen de ældre vælgere – deres livsvilkår, værdier og interesser. 

Sådan skrev Altingets politiske redaktør Esben Schjørring allerede sidste år. 

For at sikre, at de unge også høres, giver Altinget hver tirsdag plads til en ung, politisk stemme på forsiden.

Du kan se panelet her.

I en sandwich af blandet kvalitet giver Wolt deres budene frihed og penge i bytte for nej tak til rettigheder - på cyklen findes ingen pension, sygepenge eller sikkerhed. Når budene prøver at kæmpe for ovenstående, påstår cheferne, at man modarbejder forretningsmodellen. Måske bliver man 'opsagt', hvis man stikker snuden for langt frem. Der er mange måder at mærke skosålen på: Firmaet har før opfundet mikroskopiske fejl som belæg for at "afslutte partnersskabet" med et menneske.

Hvem er så budene i blåt? Wolt siger, der er tre tusind i København, men det er umuligt at vide, for der er ingen sikkerhedscheck, forbrugerbeskyttelse eller reel optælling af budene. 

Vi ved til gengæld, at mange af Rasmus' tidligere kolleger arbejder alle ugens dage. De kommer ofte fra Argentina, Bangladesh, Indien eller Eritrea. Hjemme hos en argentinsk familie kan man finde mor, far og børn, som alle arbejder for Wolt. En anden indisk kollega har boet i Danmark i 15 år uden stemmeret eller faste rammeaftaler på sit arbejde. Jeg bor selv i bolig med eritreiske krigsflygtninge, der nu er blevet bude i Danmark. Mange af dem knokler fra formiddag til midnat for at sende penge til familien.

Jeg bor selv i bolig med eritreiske krigsflygtninge, der nu er blevet bude i Danmark. Mange af dem knokler fra formiddag til midnat for at sende penge til familien.

Emil Samaras (Ø)

De udenlandske bude snakker tit kun med andre mennesker, når du siger tak for bestillingen. Jo mindre dansk de taler, jo nemmere kan firmaer bruge dem som billig arbejdskraft. Faktisk er Wolts model som en toptunet scooter til den slags røgslør.

Budene har mulighed for god indtjening, som slukker den desperate tørst, men de får samtidig ikke den sikkerhed, som ville danne grundlaget for en faktisk tryg tilværelse. Flygtningene står uden faglig stolthed eller arbejdssikkerhed - de er isolerede, som fremmedarbejdere i ordets værste forstand. 

Årtiers håbløshed skal vendes. Et måltid af gangen, et møde efter et andet, får flere og flere bude selvtilliden til at tro, de har fortjent en værdig tilværelse. At de har en stemme - ikke kun en krop. Faglig organisering skaber forandringer i mennesker, og kan tænde ilden for et mere demokratisk fællesskab blandt de udsatte, som har allermest brug for det.

 

Men når Wolt truer fagligt aktive, som i fællesskab skaber forandring på deres arbejdsplads, er det ikke bare et udtryk for ekstrem kynisme: Det er at modarbejde menneskers kamp for selvværd og respekt. Folk bliver bange for at Volt fyrer dem for en bagatel, eller for at drive andet end tom tankevirksomhed.

Rasmus kunne bare finde sig et andet arbejde, fremlægges af Wolts talsperson i et interview. Klar tale: Du sparkes fra dit arbejde som bud, hvis du brokker dig - for du har intet at brokke dig over. Med andre ord kan man altså kun kritisere Wolt, hvis man ikke selv er Wolt-bud. 

Tænk over den logik et øjeblik. Tænk hvis stilladsarbejderne ikke kunne brokke sig, når deres kollega blev skadet i en arbejdsulykke! Tænk hvis lærerne ikke måtte tage kampen op for en bedre folkeskole! Den slags antidemokratiske regler kan nedbryde ethvert fællesskab.

Men når Wolt truer fagligt aktive, som i fællesskab skaber forandring på deres arbejdsplads, er det ikke bare et udtryk for ekstrem kynisme: Det er at modarbejde menneskers kamp for selvværd og respekt.

Emil Samaras (Ø)

Heldigvis må vi, som ikke er har indgået et partnerskab med Wolt, godt kritisere dem! Så, snak med dine venner om det. Skriv hvad du mener om deres arbejdsforhold på deres hjemmeside. Hvis de bliver sure, kunne de jo bare finde sig nogle andre kunder.

Budbossernes løndumping presser mennesker overalt i Europa. Fagforeninger og venstreorienterede kæmper side om side med bude, som kræver et værdigt arbejdsliv. Budene frygter ganske vist flere fyringer. Indtægten kan ryge fra dag til anden.

Men de er frustrerede - og derfor er jeg håbefuld. For cyklebude har organiseret sig før, og de kommer til at gøre det igen. Budsektoren kan kæmpes til at have en overenskomst!

Det er klart, at hvis flere var som Wolt, så havde vi slet ikke et dansk arbejdsmarked. Hvis Wolts venner fik mere magt og flere midler i Folketinget, så havde vi ikke overenskomster.

Hvis flere mennesker blev udnyttet, som Wolt tillader, så ville vi slet ikke have det trygge samfund, der giver dig mulighed for at bestille behagelig mad i hjemmets varme.

Læs også

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Samaras Eriksen

Medlem af Rød-Grøn Ungdom
Læser bachelor i retorik, stx, Frederiksberg Gymnasium