
Velliv Foreningen har ansat Katja Teilmann som ny uddelingschef.
Det skriver foreningen på Linkedin.
"Katjas ledelseskompetencer, store fondserfaring og engagement vil styrke vores team og sikre en stærk samarbejdende kultur," lyder det fra Velliv Foreningens administrerende direktør, Lars Wallberg, i opslaget.
Katja kommer fra en stilling som chefrådgiver for udvikling og partnerskaber hos teknologialliancen Engineer the Future og har tidligere arbejdet med almennyttige uddelinger i fondsverdenen hos A.P. Møller Fonden og Egmont Fonden.
"Jeg er meget begejstret for at blive del af det stærke team i Velliv Foreningen, hvor viden, nysgerrighed og en dialogisk tilgang til feltet, helt tydeligt er afgørende faktorer for den vigtige indsats. Der er et stort behov for at styrke mental sundhed, og jeg ser frem til at bidrage, så langt flere danskere i arbejdslivet og civilsamfundet kommer til at trives," lyder det fra Katja Teilmann.
Velliv Foreningen har ifølge foreningens hjemmeside cirka 420.000 medlemmer og en formue på otte milliarder kroner.
Katja Teilmann tiltræder stillingen 1. januar.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen


























