Videnscenter om Handicap: Arbejdsmarkedet buldrer ikke derudaf for mennesker med handicap

Selv om arbejdsmarkedet buldrer afsted, er der fortsat flere barrierer, der begrænser mennesker med handicap fra at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vi ved for eksempel, at dimittendledighed er en særlig udfordring for unge med handicap, som ikke har kræfter til praktik og studiejob, der ellers er vigtige trædesten til jobrelevante netværk under studiet.

Selv om de modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS) eller har ret til et SU-handicaptillæg under uddannelsen, betyder det ikke, at jobcenteret er forberedt til at hjælpe den dag, som de melder sig ledige. Unge med handicap oplever kort sagt at skulle starte forfra i en helt ny virkelighed og forklare deres funktionsnedsættelse og behov på ny.

Stigningen i beskæftigelsen for mennesker med handicap de senere år er i høj grad sket ved, at flere mennesker med handicap er kommet i fleksjob siden 2013, hvor ordningen blev reformeret

Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent, Videnscenter om Handicap

En registeranalyse fra 2020 viser sort på hvidt konsekvenserne af dette. Det betyder, at dimittender med handicap starter et skridt bagud på arbejdsmarkedet i forhold til deres medstuderende.

Fleksjob hænger ikke på træerne

Videnscenter om Handicap har sammen med Danske Handicaporganisationer og Venstre for nylig afholdt en høring på Christiansborg om netop den udfordring.

Her blev der nævnt et generelt behov for mere fleksibilitet i jobcentrene, så mennesker med handicap kan komme hurtigere i arbejde – for eksempel i fleksjob – og så må der ske en efterfølgende opfølgning med afklaring af effektivitet og arbejdstimer.

Netop fleksjobordningen blev sat under lup ved høringen. Sagen er nemlig, at Vives Shild-analyse fra 2021 viser, at stigningen i beskæftigelsen for mennesker med handicap de senere år i høj grad er sket ved, at flere mennesker med handicap er kommet i fleksjob siden 2013, hvor ordningen blev reformeret.  

Vores høring gjorde det dog tydeligt, at der stadig er udfordringer for fleksjobberne. En fleksjobbevilling er ikke det samme som at få et job. Meget få fleksjob bliver slået op, og mange, der er i fleksjob, frygter at miste jobbet – for hvor går man så hen?

Her er der brug for mere støtte til den ledige fleksjobber fra jobcentret. En evaluering fra 2018 viser, at næsten hver tredje oplever ikke at have en klar plan for deres jobsøgning, efter de har fået tilkendt et fleksjob, og under halvdelen vurderer, at jobcentret hjælper dem med at komme i job.

Manglende registrering og dårlige dataforudsætninger

Indsatsen i jobcentrene for mennesker med handicap har det benspænd, at der ikke sker en central registrering af mennesker med handicap, og at ledige med handicap ikke er en selvstændig gruppe i lovgivningen.

Kommunale repræsentanter ved høringen og størstedelen af jobcentrene peger i en kortlægning på den manglende registrering, og dårlige dataforudsætninger gør det svært at investere systematisk i de handicappede.

De fleste virksomheder er positive, men desværre også passive i forhold til at ansætte medarbejdere med handicap

Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent, Videnscenter om Handicap

Samtidig har jobcentrene for få målrettede tilbud til gruppen. Ny forskning fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse fra 2020 viser, at kun cirka 30 procent af jobcentrene har særlige vejledningssamtaler, mens endnu færre har særlige kursusforløb eller rådgivningstilbud. Det skal vi lave om på. Der er behov for målrettede indsatser og øget viden om relevante handicapkompenserende ordninger i jobcentrene.

Måske er kvoter vejen frem

Også arbejdsgivernes rolle blev diskuteret på vores høring.

De fleste virksomheder er positive, men desværre også passive i forhold til at ansætte medarbejdere med handicap. Mange arbejdsgivere er nervøse for, om en medarbejder med handicap medfører merudgifter. Også arbejdsgiverne har et for lavt kendskab til støtteordninger.

Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentant ved høringen kom i denne forbindelse med et forslag om, at ledige med handicap bør kunne få bevilget for eksempel hjælpemidler eller personlig assistance før ansættelse, da det skaber barrierer i dag, at de skal bevilges efter selve ansættelsen.

Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, proklamerede, at hvis ikke der sker en væsentlig udvikling her, kommer han til at tale positivt for kvoter.

Én ting er helt sikkert: Vi har netop nu en gylden mulighed for at imødekomme arbejdsmarkedets tørst efter arbejdskraft ved at kigge mod en stor gruppe af mennesker med handicap, som står klar til at tilbyde deres kompetencer og higer efter at blive en del af arbejdsfællesskabet.