Vilhelmsen: Jeg står ved kompromiserne

Meget havde set anderledes ud, hvis venstrefløjen havde fået 90 mandater ved sidste valg. Det gjorde vi som bekendt ikke. Virkelighedens verden er jo, at vi er en mindretalsregering, der består af tre forskellige partier.

Annette Vilhelmsen (SF)
Erhvervs- og vækstminister

I dag er en særlig dag - en historisk dag. Arbejderbevægelsens internationale kampdag. En dag, hvor progressive kræfter samles.

Jeg vil ikke stå her foran Jer og synge en sang fra de varme lande om, at iih-jo  det går bare strygende og der leveres solid venstrefløjspolitik hele vejen rundt.

For sådan er det jo ikke!

Jeg forstår godt, at gode folk mener, at prisen for regeringsmagten nogle gange kan være for høj. Men jeg er ikke enig. Det er bedre med SF i regering end SF udenfor regering. Vi trækker regeringen til Venstre.

På det seneste har der været diskussion om "Den danske model" - en diskussion som kommer helt naturligt i forbindelse med en stor arbejdskonflikt.

Lad mig slå fast. Den danske model lever - og det skal den blive ved med.

Sidste onsdag besluttede regeringen at gribe ind i lærerkonflikten. Det gjorde vi ikke med let hjerte. Men det begyndte at stramme til - skadevirkningerne på folkeskolen og andre steder, herunder AMU-systemet og SoSu-skoler, var ved at blive store, eleverne led og var usikre på deres eksamener... og ingen troede på, at parterne kunne blive enige.

Så selvom det var en tung beslutning, så var det en rigtig beslutning. Men det skal aldrig blive en rutinesag for en rød regering at gribe ind i faglige konflikter.

Indholdet i indgrebet har der naturligt nok været debat om. Jeg mener, at vi fandt en balanceret løsning, der tog hensyn til begge parter. Lærerne får ikke det grænseløse arbejde, som de frygtede. Der bliver tillæg for skæve arbejdstider, klare regler for hvornår man skal have overtidsbetaling, et krav til skolelederne om at planlægge, så mest mulig af arbejdstiden ligger samlet og på hverdage.  

Det er ikke "grænseløst" arbejde.

Lærernes 60-års regel bliver afviklet, men med en lang overgangsperiode og fuld lønkompensation.

Og lærerne har beholdt muligheden for at lave lokalaftaler, som de var meget optaget af under konflikten.

Jeg ved, at mange lærere er utilfredse. Men påstanden om at lærerne ingenting fik, er jeg ikke enig i.

Det er en hjertesag for mig, at Folkeskolen forbliver en grundpille i vores samfund.

Danmark er et forholdsvis lige land, men det er stadig langt sværere for børn af ufaglærte at få en uddannelse end for akademikerbørn. Vi skal gøre mere ved den negative sociale arv. Der skal mere undervisning og mere alsidig undervisning til, hvis alle børn skal forlade folkeskolen med gode evner og lige muligheder.

For mig er det et kerneformål med regeringens folkeskolereform. For første gang står vi med en reform i hånden, som sætter fokus på social mobilitet. Det er afgørende, at den kommer til at virke, og vi ved jo alle, at lærerne er helt afgørende for at det også kommer til at ske.

Derfor vil jeg påtage min del af opgaven for at få et godt samarbejde med lærerne igen ovenpå den ret barske konflikt, vi har været igennem - vi skal sammen komme videre.

Jeg har hørt, at Claus Hjort Frederiksen og Venstre drømmer om tyske lønninger i Danmark.

Men de glemmer at fortælle, at på fx slagteriet i Essen er - i følge fagforbundet NNF - omkring 70 pct. af de ansatte hyret på midlertidige kontrakter til en løn på under 40 kroner i timen.

Det tyske arbejdsmarked er skarpt opdelt mellem dem på ordnede vilkår, og så dem helt uden overenskomster.

Jeg savner svar på, om de borgerlige ønsker udenlandske kolonnearbejdere i Danmark, som kan trykke de danske lønninger ned til 40 kr. i timen?  

Det er helt og aldeles uholdbart. Vi skal stå vagt om de danske løn- og arbejdsvilkår.

Det kræver stærke og rigtige fagforeninger - og ikke gule forsikringsselskaber, eller hvad man nu skal kalde dem. Derfor er jeg også glad for at stå her i dag og se faner med den rette farve.