Hvad karakteriserer de personer, der har benyttet sig af muligheden for opkvalificering med 110 procent dagpengesats?

Siden 1. august 2020 har det været muligt for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, at benytte den midlertidige ret til en erhvervsuddannelse inden for mangelområder på 110 pct. dagpengesats. I kommunernes fagsystemer er der i perioden fra 1. august 2020 til 31. januar 2021 blevet registreret, at 1.005 personer har benyttet sig af den midlertidige ret for uddannelsesløft inden for mangelområder med 110 pct. dagpengesats.

Den kommunale fordeling af personerne, som har benyttet den midlertidige ret til uddannelsesløft, fremgår af bilag 1. Af denne fremgår det, at København og Aalborg er de kommuner, hvor flest personer har gjort brug af ordningen (henholdsvis 73 og 52 personer), efterfulgt af Viborg, Vejle og Esbjerg (henholdsvis 36, 34 og 34 personer).

Der er en relativ jævn aldersfordeling blandt personerne, som har benyttet den midlertidige ret til uddannelsesløft med 110 pct. dagpengesats. Den største aldersgruppe udgøres af 40-49 årige, som omfatter 35 pct. af personerne, efterfulgt af 30-39 årige og 50-59 årige med henholdsvis 32 og 29 pct. af personerne. 4 pct. af personerne er 60 år eller ældre.

Tabel 1 angiver den branche, hvor personerne seneste var beskæftigede før påbegyndelsen af uddannelsesløftet. Det fremgår, at der er stor variation i forhold til, hvilke brancher personerne senest har været beskæftiget inden for. Det er dog især brancher, som i højere grad beskæftiger ufaglærte personer, så som handel, transport og operationel service, der ligger højt på listen.

Tabel 2 viser antallet af berørte måneder med ledighed inden for det seneste år inden opkvalificeringens påbegyndelse. Her fremgår det, at størstedelen af personerne har været ledige i mere end halvdelen af året inden opkvalificeringens påbegyndelse. Det kan tyde på, at opkvalificeringen primært bliver benyttet af personer, som ikke har kunne finde beskæftigelse med deres nuværende uddannelsesniveau.

Af de personer, der har gjort brug af ordningen, har 92 pct. af personerne alene modtaget dagpenge inden for de seneste 2 år op til påbegyndelsen af opkvalificeringen. 8 pct. af personerne har, med lige fordeling, modtaget enten kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Ud af de 1.005 personer, som frem til januar 2021 har benyttet den midlertidige ret til uddannelsesløft inden for mangelområder til 110 pct. dagpengesats, var 23 pct. af personerne langtidsledige på tidspunktet for opkvalificeringens påbegyndelse.

Langtidsledighed betyder, at personerne har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de forudgående 52 uger. Andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige personer udgjorde i samme periode 25 pct. Langtidsledige er altså en lille smule underrepræsenterede blandt personer, som har benyttet den midlertidige ret, ift. deres generelle andel af ledigheden.

I andet halvår af 2020 var der i alt 57.037 langtidsledige personer. Ud af disse havde lidt over 6 pct. påbegyndt en eller anden form for opkvalificering i samme periode, hvilket inkluderer: Ordinær uddannelse (herunder puljen til uddannelsesløft, midlertidig ret til uddannelsesløft og regional uddannelsespulje), 6-ugers jobrettet uddannelse og voksenlærlingeforløb. Den generelle andel af ledige personer, som har påbegyndt et kvalificeringsforløb i samme periode, var på omkring 2 pct.

Langtidsledige påbegynder således generelt oftere opkvalificeringsforløb end øvrige ledige.