Louise Elholm svarer
Morten BødskovHvad er den provenumæssige effekt af at fjerne loft på årligt indskud til børneopsparing?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne det mulige årlige indskud til børneopsparing på 6.000 kr.
Der kan for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto, hvor der hvert år kan indskydes maksimalt 6.000 kr. og i alt højst 72.000 kr. Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud. Beløbsgrænserne på 6.000 kr. og 72.000 kr. reguleres ikke. Indestående på en børneopsparingskonto kan tidligst hæves efter udløbet af en bindingsperiode på 7 år, og tidligst når barnet fylder 14 år og senest det år, hvor barnet fylder 21. Renter af en børneopsparing medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Spørgsmålet forstås således, at det årlige maksimale indskud på 6.000 kr. afskaffes, hvorved der kan indskydes op til 72.000 kr. fordelt på et eller flere indskud, fx allerede ved oprettelsen af børneopsparingskontoen. Det skønnes at ville medføre et mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. i varig virkning efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Forudsat en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 30 pct. af den potentielle opsparing på børneopsparingskonti. Endvidere forudsat, at halvdelen af indskud på børneopsparingskonti reducerer forældrenes frie opsparing og den anden halvdel reducerer barnets frie opsparing. Der er stor usikkerhed på skønnene, bl.a. henført til, at der ikke findes registeroplysninger om indestående på og forrentning af børneopsparingskonti.
Da loftet på 72.000 kr. forudsættes uændret, vil der primært være tale om en omperiodisering af indskuddene i forhold til gældende regler, således at der bliver indskudt større beløb på et tidligere tidspunkt, hvorved indskuddene kan trække renter i længere tid. Den viste provenuprofil afspejler dermed i høj grad den forventede udvikling i renteniveauet, i det der dog også sker en gradvise ”modning” af de samlede indskud som følge af ændringen.






