Topskattegrænsen hæves med kr. 19.300 til næste år

Kun personer med en gennemsnitlig månedsløn på over kr. 45.190 før bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) skal betale topskat i 2018, fordi topskattegrænsen hæves fra kr. 479.600 til kr. 498.900. Den relativt markante stigning skyldes indfasningen af det løft i topskattegrænsen, som blev aftalt ved den i 2012 vedtagne skattereform. Løftet giver isoleret set en skattelettelse på knap kr. 2.900 til dem, der ligger over grænsen. De fleste andre beløbsgrænser på skatteområdet, der reguleres efter den almindelige lønudvikling, stiger med 2,2 % i 2018. Det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger dog med kr. 3.300 til kr. 33.300. Det er også en konsekvens af 2012-reformen. Gaver De gavmilde kan se frem til, at grænsen for det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner hæves med kr. 300 til kr. 15.900, mens grænsen for afgiftsfrie gaver til børn og børnebørn m.fl. hæves med kr. 1.400 til kr. 64.300 og med kr. 500 til kr. 22.500 for gaver til svigerbørn. Grænsen for den skattefrie julegave fra arbejdsgiveren hæves ikke i 2018 og vil derfor også dér lyde på kr. 800, ligesom også bagatelgrænsen for personalegoder uændret vil lyde på kr. 1.100. Fra 14. november kan du se dit skattekort for 2018 Forskudsopgørelsen for 2018 vil være baseret på de oplysninger, som SKAT har om dig i deres systemer. For de fleste vil tallene være hentet fra årsopgørelsen for 2016, men således at din indkomst (løn, pension mv.) er forhøjet med en fast procent. Dine fradrag og dine renteindtægter og renteudgifter er derimod ikke reguleret. Hvis du på noget tidspunkt har foretaget ændringer i din forskudsopgørelse for 2017 – og dermed positivt forholdt dig til denne – vil det derimod være beløbene herfra, som danner grundlag for din forskudsopgørelse for 2018. I så fald er […]

The post Topskattegrænsen hæves med kr. 19.300 til næste år appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget