Aaja Chemnitz: Initiativer for udsatte grønlandske børn mangler nytænkning

DEBAT: 16 nye anbefalinger til tiltag skal hjælpe udsatte børn i Grønland. De er ikke tilstrækkelige til at løse udfordringen, skriver Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit.

Af Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Medlem af Folketinget

De 16 anbefalinger fra den tværgående arbejdsgruppe er offentliggjort.

Som politiker, der i mange år har kæmpet for at forbedre hjælp til udsatte børn, er jeg forbløffet over den manglende nytænkning og gennemgående holdning til, at vi skal gøre mere af det samme – særligt når det ikke virker. Det er definitionen på gammel vin på nye flasker.

Forholdene i mange udsatte børns liv er ikke kun dårlige – de er himmelråbende barske, og derfor havde jeg høje forventninger til arbejdsgruppens anbefalinger.

Hvordan et års arbejde kan munde ud i en anbefaling om, at vi skal gøre mere af det samme, er jeg helt uforstående over.

Anbefalingerne mangler nytænkning og ikke mindst at besvare spørgsmålet om, hvordan vi skal nå de opremsede ambitioner.

Manglende nytænkning
Vi har i Grønland haft et stærkt og hidtil uset momentum, samtidig med at vi har gennemgået et paradigmeskifte i forhold til at samarbejde med den danske regering om hjælp på hjemtagne områder, og det synes jeg faktisk ikke, at anbefalingerne lever op til. 

Det undrer mig, at målene tilsyneladende overlapper med Naalakkersuisuts egen strategi imod seksuelle overgreb fra 2018. Er det meningen, at mål, som Naalakkersuisut tidligere har sat, skal finansieres af den danske regering? 

De 80 millioner kroner er ekstraordinære midler, som er tilvejebragt på grund af oppositionens pres på Naalakkersuisut, og de bør bruges på ekstraordinære tiltag, ikke til drift af vores eget ansvar over for de mest udsatte børn.

Flere redskaber skal stoppe fødekæden
Jeg så gerne, at anbefalingerne omhandlende retssikkerhed havde været flere og tydeligere særligt med tanke på, at Justitsministeriet udgør én af tre dele af arbejdsgruppen.

Finansiering af justitsområdet forventer regeringen nok, at vi finder uden for de 80 millioner kroner, og det bekymrer, fordi så er vi fastlåst i efterårets forhandlinger.

Det er positivt, at behandling til krænkere endelig sættes i værk efter årelangt politisk pres fra os. Men hvis vi ikke hindrer og forebygger overgreb, vil der også i 2023 være sagspukler.

Det er helt centralt, at vi stopper fødekæden af nye overgreb. Behandling må gå hånd i hånd med forebyggelse, hvis vi skal have vendt udviklingen og skabe en reel forandring.

Manglende inddragelse og utilstrækkelige anbefalinger
Inddragelsesprocessen i forhold til den nye rapport har ikke været optimal.

Det undrer Inuit Ataqatigiit, at hverken Folketingets Grønlandsudvalg eller Familieudvalget i Inatsisartut er blevet orienteret og måtte læse om rapportens indhold i pressen, som fik adgang til indholdet før offentliggørelsen.

Grønlands Børnerettighedsinstitution (MIO) efterlyser, at borgerne inddrages, hvilket vi kun kan være enige i. Inddragelse og involvering er altafgørende for at skabe ejerskab, motivation og fælles retning.

Inddragelsen har været mangelfuld, og det kan gøre forskel på succes eller fiasko. Arbejdet og indholdet af anbefalingerne tegner et tydeligt billede af, at der er lang vej endnu, og at arbejdet med en styrket indsats først lige er begyndt.

Som ansvarlige politikere må vi kigge langt ud over år 2023, for de 16 anbefalinger er desværre ikke tilstrækkelige til at skabe et tryggere liv for børn i farezonen for et seksuelt overgreb i Grønland. 

Forrige artikel Grønlandsk debattør: Hvad er Danmark uden Grønland? Grønlandsk debattør: Hvad er Danmark uden Grønland? Næste artikel DMI: Dansk klimaforskning skal op i gear DMI: Dansk klimaforskning skal op i gear
Grønlands nye forskningsskib sat i søen

Grønlands nye forskningsskib sat i søen

SKIB: Grønlands hidtil største investering i forskning - et nyt forskningsskib - er sat i søen. I mens venter danske forskere på afklaring af fremtiden for deres adgang til skibskapacitet.