Debat

Aaja Chemnitz: Historisk udredning kan rokke ved relationen mellem Grønland og Danmark

Der er stadig et stort gab mellem drømmen om et mere ligeværdigt samarbejde mellem Grønland og Danmark og virkeligheden. Men en fælles opfattelse af historien kan være et skridt i den retning, skriver Aaja Chemnitz Larsen.

Relationen mellem Grønland og Danmark er interessant, fordi vi skriver historien, mens vi lever i den, skriver Aaja Chemnitz Larsen.
Relationen mellem Grønland og Danmark er interessant, fordi vi skriver historien, mens vi lever i den, skriver Aaja Chemnitz Larsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Aaja Chemnitz Driefer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Historien er med os i rummet, når vi taler om relationen mellem Grønland og Danmark.

Sådan har det længe lydt og der er noget om snakken. Vores nutid og endda vores fremtid i Grønland ses altid i historisk perspektiv. Det præger os i den grad også i dag.

For nylig var Folketingets Grønlandsudvalg på årlig udvalgsrejse i Tasiilaq, Kuumiut og Nuuk. På et borgermøde i Nuuk siger en borger, at det provokerer, at danske folketingsmedlemmer er i Grønland, da de har meget magt over Grønland, men har begrænset viden om Grønland. Det har jeg tænkt over efterfølgende.

Temadebat

Udredning af Grønland og Danmarks forhold

I juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland nedsætte et kommissorium, som skal ligge klar i oktober 2022.

Men hvad bør kommissoriet indeholde? Hvordan skal udredningen tilrettelægges? Og hvilke aktører bør inddrages?

Altinget Arktis tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til debat@altinget.dk.

Danmark har stadig meget magt i Grønland, men den udhules løbende, for eksempel med den seneste aftale om Naalakkersuisuts udvidet rolle på forsvarsområdet.

Vejen frem er, at flere med grønlandsk baggrund sidder med ved bordet, når beslutninger om Grønland tages, men også, at vores kollegaer i Folketinget ved mere om Grønland. Viden hos danske beslutningstagere er bestemt også afgørende.

Kan stikke dybt politisk

Relationen mellem Grønland og Danmark er interessant, fordi vi skriver historien, mens vi lever i den. Og på den måde er relationen altid i bevægelse og kun i en retning, nemlig mere indflydelse og magt til Grønland på egne sager.

Hvad kan vi lære af historien?

På rigsmødet 9. juni besluttede Naalakkersuisut og den danske regering at lave en historisk udredning om Grønland fra Anden Verdenskrig og frem til nu. En undskyldning og erstatning til de såkaldte eksperimentbørn er kommet på plads.

Der er dog stadig brug for en afslutning på blandt andet juridisk faderløse, ulovlige adoptioner og spiralkampagnen. Fokus i udredningen er at belyse "politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland og den grønlandske befolkning samt forholdet mellem de to lande".

Det er interessant og kan stikke dybt rent politisk, da det ultimativt kan få større politisk konsekvens end en undskyldning eller en erstatning, da det kan rokke ved hele relationen mellem Grønland og Danmark.

Selvom vi taler om ligeværdighed mellem Grønland og Danmark, som om det er en naturlighed, ved vi, at der stadig et stort gab mellem drømmen om et mere (lige)værdigt samarbejde og virkeligheden. En fælles opfattelse af historien kan være et skridt i den retning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

Formand, Grønlandsudvalget, MF (IA), formand, Den Arktiske Komité (SCPAR)
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2003)