Akvakulturaktører til aktivist: Din kritik er misvisende. Opdræt er afgørende for fremtidens fødevaresikkerhed

Flyvbjergs indlæg kommer dermed til at tegne et skævt billede, når han antyder, at akvakultur primært "brødføder de rigeste."

I virkeligheden tilbyder akvakultur en relativt overkommelig proteinkilde til både det globale syd og nord og er med til at sikre fødevaresikkerheden på tværs af kontinenter.

Tal fra FAO viser, at akvakultur forventes at nå op på en produktion på 112 megaton i 2033, hvilket er en stigning på cirka 20 procent i forhold til årtiet før. Særligt Asien vil opleve den største vækst, dog forventes vækst på alle kontinenter.

Flyvbjerg overser den blå værdikæde og fakta

Flyvbjerg hævder også, at brugen af fiskemel og fiskeolie til opdrætsfisk er problematisk for havmiljøet. Disse ingredienser fremstilles af marine råvarer og fungerer som næringsrige kilder til essentielle aminosyrer samt omega-3 fedtsyrer, EPA og DHA, som er vigtige for fisks sundhed og ernæring.

Det er på tide, at vi gør op med fordomme om opdrætsfisken.

Anne Mette Bæk og René Christensen
Hhv. direktør, Marine Ingredients Denmark og direktør, Dansk Akvakultur Producentorganisation

Flyvbjerg beskriver disse marine ingredienser som en "stor bunke støv" og indikerer dermed, at de er skadelige eller ikke har værdi. Denne påstand synes dog at hvile på en misforståelse.

Fiskemel og fiskeolie er højværdiprodukter, som er blandt de mest nærende og fordøjelige ingredienser i fiskefoder og med et relativt lavt CO2-aftryk sammenlignet med andre protein- og fedtkilder som soja og raps.

Selvom Flyvbjerg nævner muligheden for at bruge insektmel som alternativ til fiskemel, nævner han ikke, at produktionen af insektmel i dag stadig er begrænset og ikke kan imødekomme de store mængder af protein, som markedet og især fiskebranchen efterspørger.

Insektmel som en proteinkilde har ikke samme egenskaber som fiskemel og fiskeolie, da insektmelet ikke indeholder omega-3, EPA og DHA. Således kan man ikke uden videre erstatte fiskemel og fiskeolie med insektbaserede produkter og heller ikke i en skala, der er realistisk.

Denne form for kritik er derfor misvisende, da den ikke tager højde for forskellene i produktionsvolumen og ernæringsmæssig værdi. Det bliver således en sammenligning af æbler og pærer, når Flyvbjerg sætter fiskemel og fiskeolie op imod alternative proteinkilder.

Akvakultursektoren har et lavt klimaaftryk

Det er også relevant at se på den blå værdikæde fra fangst til foder til sunde fødevarer, som fiskemel og fiskeolie indgår i, og som Flyvbjerg ikke anerkender i sit indlæg.

Danske og europæiske fiskemels- og fiskeolieproducenter arbejder under strenge certificeringskrav fra certificeringsinstitutter som Marine Stewardship Council (MSC) og MarinTrust, hvilket sikrer, at produktionen lever op til internationale standarder for ressourceudnyttelse.

Fiskeriet er baseret på de videnskabelige anbefalinger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, og akkrediterede tredjeparter sikrer en korrekt vejning og artskontrol ved landinger.

Det er alt sammen foranstaltninger, der sikrer en ansvarlig fiskeri- og forarbejdningssektor, eftersom vi selvsagt er interesserede i at opretholde sunde fiskebestande i et sundt havmiljø.

Vildfisk, der bruges til fiskemel og fiskeolie, er desuden som udgangspunkt arter, som ikke er egnede til direkte humant konsum, såsom tobis og blåhvilling, men i stedet kan anvendes til ernæring og energi i akvakulturproduktion.

Det er også værd at bemærke, at mængden af verdens fiskeri, der forarbejdes til fiskemel og fiskeolie, er faldet i løbet af de sidste par årtier.

Flyvbjergs kritik fremstår ensidig, idet den overser de nuancer og fremskridt, som akvakulturen har gjort for at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Anne Mette Bæk og René Christensen
Hhv. direktør, Marine Ingredients Denmark og direktør, Dansk Akvakultur Producentorganisation

Afskær fra filetproduktionen udgør i dag en voksende andel af den danske og globale fiskemel- og fiskeolieproduktion, og i Danmark alene udgør det cirka 35 procent af råvaregrundlaget. Denne cirkulære udnyttelse reducerer spild og sikrer fuld anvendelse af de eksisterende naturressourcer.

Flyvbjergs påstand om, at industrien "støvsuger" havet for fisk, er derfor direkte misvisende.

På det miljømæssige område scorer akvakulturvirksomheder også højt i uafhængige vurderinger. Coller FAIRR Protein Producer Index evaluerer årligt verdens største kød-, mejeri- og akvakulturvirksomheder på faktorer som bæredygtighed, biodiversitet og socialt ansvar, hvor akvakulturvirksomheder placerer sig blandt de bedste.

Akvakultursektoren overgik i 2023 de landbaserede proteinproducenter i forhold til bæredygtighed og lavere miljøaftryk på parametre som skovrydning, vandforbrug og klimabelastning.

Denne rangering viser, at akvakulturindustrien løbende forbedrer sin bæredygtighed og står som et konkurrencedygtigt alternativ til de mere traditionelle fødevareproduktionssystemer, især set i forhold til klimaaftrykket.

Akvakultur kan derfor betragtes som en sektor med et lavt klimaaftryk, især sammenlignet med traditionel husdyrproduktion.

Opdrætsfisk er sunde og gode produkter

Flyvbjerg fremhæver desuden en bekymring for, at opdrætsfisk udgør en sundhedsrisiko, men han undlader at nævne de omfattende kontrolforanstaltninger, som både danske og udenlandske producenter er underlagt.

I Norge overvåges opdrætsfisk eksempelvis for forurenende stoffer og lægemidler, og ifølge Havforskningsinstituttet overholdt alle prøver i 2022 de fastsatte grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer.

Derudover blev der i januar 2023 indført grænseværdier for PFAS-stoffer i fiskeprodukter, og de seneste analyser har ikke fundet målbare niveauer af PFAS i opdrætsfisk. Dette indikerer, at opdrætsfisk som udgangspunkt er sikre og sunde fødevarer, som forbrugerne kan have tillid til.

Flyvbjerg kritiserer brugen af Fish In Out (FIFO) begrebet til at måle, hvor mange kilo vildtfanget fisk der kræves for at producere et kilo opdrættet fisk, og han påpeger en manglende "konsensus om et egentligt tal." Denne kritik overser dog, at FIFO-forholdet netop er udviklet for at vurdere balancen i forbruget af vildtfanget fisk inden for akvakultur og over tid har vist en klar forbedring.

Den voksende globale befolkning og det stigende behov for bæredygtige fødevareløsninger betyder, at akvakulturens rolle kun vil blive vigtigere.

Anne Mette Bæk og René Christensen
Hhv. direktør, Marine Ingredients Denmark og direktør, Dansk Akvakultur Producentorganisation

Ifølge beregninger fra den globale organisation for marine ingredienser, IFFO, er FIFO-tallet faldet markant de sidste 20 år. I dag er forholdet for laks nede på 0,96, hvilket betyder, at 0,96 kilo vild fisk (inklusive fiskeafskær) bruges til at producere et kilo opdrættet laksefisk.

Flyvbjergs kritik fremstår dermed ensidig, idet den overser de nuancer og fremskridt, som akvakulturen har gjort for at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem. Akvakulturindustrien arbejder konstant på at forbedre sine metoder og reducere sit miljøaftryk, og den spiller en vigtig rolle i at sikre en stabil forsyning af fødevarer i fremtiden.

Flyvbjerg ignorerer det faktum, at fiskemel og fiskeolie er bæredygtigt producerede ingredienser, som skaber en værdifuld forbindelse i fødevareproduktionens blå værdikæde. Den voksende globale befolkning og det stigende behov for bæredygtige fødevareløsninger betyder, at akvakulturens rolle kun vil blive vigtigere.

Det er således på tide, at vi gør op med fordomme om opdrætsfisken.

Akvakultur, fiskemel og fiskeolie er en del af en kompleks blå værdikæde, der er med til at sikre et fremtidigt, bæredygtigt fødevareproduktionssystem, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel på en voksende global befolkning, fremme cirkulær økonomi og behovet for at reducere vores CO2-udledninger.

Det er afgørende, at den offentlige debat om akvakultur er baseret på et afbalanceret billede og faktabaserede argumenter frem for udokumenterede påstande og unuanceret kritik.