Analytiker: Kina har købt politisk indflydelse i Norden for en slik

Af Jichang Lulu
Selvstændig analytiker

Kinas grønlandspolitik drager fordel af en stor skævhed i viden. Mangel på viden om det kinesiske politiske system blandt regionale aktører og betydningsfulde personer gør, at statslige kinesiske aktører kan præsentere en version af landets strategier, som er skræddersyet til forventningerne om deres formål, hvilket bliver taget for gode varer. Det følger et grundlæggende princip i det kinesiske kommunistpartis propagandadoktrin.

Som i andre lande i regionen har Xi-propaganda, der er blevet taget for pålydende, skabt et gunstigt miljø til en brøkdel af den pris, som egentlige investeringer ville koste.

Jichang Lulu
Selvstændig analytiker

Som andre steder kan man se lokaliseringstaktikker udspille sig i Grønland: små doser information om kinesiske projekter bliver delt med lokale partnere for at nå til enighed, før en åben diskussion på nationalt niveau kan føre til kritik.

Grønland og Kinas Arktis-strategi
Grønland spiller en unik rolle i Kinas Arktis-strategi. Landets mineralbeholdning passer til nogle af de mellemlange mål i den nationale plan for minedrift, der specifikt vedrører sjældne jordarter. Øen er et vigtigt sted for videnskabelig forskning; seniorvidenskabsmænd og embedsmænd har gentagne gange nævnt de nationale motiver bag Kinas Arktis- og Antarktis-videnskab, som er "direkte relateret" til en nations evne til at omsætte polare naturressourcer til kommercielle ressourcer”.

Enheder under Ministeriet for Jord og Ressourcer (der siden er blevet omstruktureret til Ministeriet for Naturressourcer) har bedrevet geologisk forskning i Grønland og har også reklameret for deres fund over for mineindustrien og ageret som Grønlands regerings vigtigste partner. Landets behov for naturressourcer blev italesat af en tænketank med link til regeringen, der arbejdede for det første forskningsprojekt i Grønland i 2009 (i Wegener Halvø-området med Jiangxi Copper) ligesom forskningsinstituttet bag den eneste seriøse investering i Grønland til dato.

Investeringer i minedrift kunne tjene til at støtte Kinas adgang til Arktis. Nylig snak om mulige kinesiske bud på olie- og gaslicenser i 2021 kunne varsle en støt tilstedeværelse af statsejede selskaber.

Planer om en permanent forskningsstation i Grønland blev betragtet som en prioritet allerede i 2015; et af de steder, der blev diskuteret, ligger 83 grader nord og ville være verdens mest nordlige bygd på land. Ud over naturressourcer er Arktis central for Kinas nationale forsvar, både som del af landets globale maritime strategi og som afgørende for atomsikkerhed, da den korteste vej for ballistiske missiler mellem Kina og USA krydser Arktis.

Arbejder for et selvstændigt og svagt Grønland
Et selvstændigt Grønland med Kina som sin hovedhandelspartner og -investor ville være geopolitisk fordelagtigt for Kina. Det har længe været tabu, men sagen om Grønlands selvstændighed og dets geopolitiske betydning bliver nu diskuteret åbent af kinesiske akademikere.

Det grønlandske landsstyre har meddelt sine hensigter om at åbne en repræsentation i Kina. Den ekstreme skævhed i forholdet kunne gøre det forholdsvis nemt for Kina at forhandle om Grønlands opbakning i diskussionen om styret i Arktis.

Kinas indsats for at opdyrke de mindste af de nuværende selvstændige arktiske stater som Island har allerede kastet et bemærkelsesværdigt partnerskab af sig: Island var det første europæiske land til at underskrive en frihandelsaftale med Kina og det første til at give en arktisk olie- og gaslicens til et kinesisk statsejet selskab (siden opgivet).

Nuværende islandske bidrag til kommunistpartiets propaganda inkluderer tidligere præsident Ólafur Ragnar Grímssons hyldest til aspekter af Kinas ’lederskab’, udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarsons kronik i China Daily sidste måned og et Reykjavik-møde med kommunistpartiets Internationale Afdeling for at diskutere ’Xi Jinping-tænkning’ – eller vejret, afhængigt af hvem man spørger.

Givet en generel positiv indstilling blandt Grønlands politiske elite over for at arbejde sammen med Kina, så vil et selvstændigt Grønland være endnu mere modtageligt end Island over for Kinas økonomiske og politiske indflydelse.

Faktisk er den nuværende indstilling dukket op med lave omkostninger for Kina: På trods af Kinas realistiske mulighed for på sigt at blive hovedinvestoren i Grønlands minesektor, eksisterer der indtil videre kun en seriøs investering, der er mindre værd end 5 millioner dollars.

Blokeret af dansk regering
Kinas interesse i Grønland er kontroversiel, særligt i Danmark. Grønlands selvstændighed vil betyde tab af Danmarks status som en arktisk stat. Kina kunne blive en rival i forhold til indflydelse.

I 2016 forsøgte General Nice Group, en privat virksomhed, der ejer en jernminedrifts-licens uden nogen stor kommerciel værdi på kort sigt, at erhverve sig en forladt flådebase i Grønnedal (Kangilinnguit). Planerne var vanskelige at få til at passe ind som kommerciel investering på vestlige vilkår: General Nice, en privat jernhandler plaget af gæld og retssager, kunne næppe ønske sig en sådan investering. Undtagen hvis nu ingen statsenheder anbefalede købet og dermed gjorde sig relevant i forhold til nationale interesser som en form for forsikring.

Aftalen, der blev godkendt af de grønlandske myndigheder, blev stilfærdigt blokeret af den danske regering, der snart genopdagede stedets værdi som ”strategisk og logistisk base”.

Et muligt bud fra et kinesisk statsejet selskab om at deltage i lufthavnsprojekter skabte bekymringer i Danmark og efter sigende i USA, og det ledte til en aftale, hvor den danske regering vil være med til at betale for etableringen af to lufthavne. Den danske indblanding blev ikke taget godt imod af et juniorparti i den ledende koalition, hvilket førte til kollaps af landsstyreformand Kim Kielsens tredje regering og dannelsen af en ny mindretalsregering, stadig under Kielsen.

Det var det andet regeringsskift i Grønland, der blev forårsaget af diskussioner om kinesiske interesser. I 2013 havde en uenighed/kontrovers om en potentiel kinesisk investering i et jernprojekt ved Isua ført til den daværende regerings fald. I dette tilfælde var regeringsskift en ren gevinst for Kielsen, hvis regering mod forventning kom tættere på at skaffe danske (og uklart/vagt beskrevne amerikanske) bidrag til projekter, som den danske statsminister var skeptisk over for for mindre end et år siden.

Kontroverser har gjort kineserne forsigtige
Den kendsgerning, atbare  snakken om Kina-tilbud har forårsaget to regeringsændringer i et land uden særligt reelle kinesiske investeringer, illustrerer den følsomhed, der er knyttet til Kinas interesser i Grønland.

En bevidsthed om denne følsomhed præger Kinas budskaber. Mens den danske regering har tendens til officielt at undgå at identificere Kina som en motivation for træk som aftalen om lufthavne, så diskuterer danske rapporter og analyser bredt Kinas mulige evne til at udnytte de grønlandske uafhængighedsambitioner, som en lokal forfatter ser som "livsfarlige" for Rigsfælleskabet.

Den danske efterretningstjeneste advarer åbent om konsekvenserne af kinesiske investeringer i Grønland, som kan føre til "afhængighed". Den grønlandske politiske elites forpligtelse på at udvikle infrastrukturprojekter med usikre rentabilitetsudsigter, samtidig med at de aktivt inviterer Kina til at deltage, gør diskussionen om et ‘gældsfælde’-scenarie forudsigelig. (Der er ingen tegn på, at kinesiske infrastrukturlån til Grønland er blevet drøftet, men der forventes kinesisk finansiering til minedrift.) Derfor har Kina været forsigtig med at undgå enhver opfattelse af, at de støtter Grønlands uafhængighed.

Protokolarrangementer behandler klart Grønland som en undernational enhed, til tider i modsætning til den grønlandske regerings egen kommunikation; når det har været nødvendigt, har det kinesiske udenrigsministerium ikke tøvet med at minde Grønland om, at den "skulle følge udenrigspolitikken opretholdt af Danmark".

I Kina undgår de opståede akademiske diskussioner af Grønlands selvstændighed ikke længere at diskutere konsekvenserne for den kinesiske regerings geopolitiske mål, men fra regeringens side er der ingen tegn på forandring.

Kinas velkendte modstand mod et universelt selvbestemmelsesprincip er en dårlig forklaring: som Gui Congyou 桂从友, Kinas kontroversielle ambassadør i Sverige, engang fortalte russiske medier, er Kina "imod uafhængighedserklæringer fra en hvilken som helst nationalitet gennem folkeafstemninger, men det gælder ikke for Krim".

Kinesernes effektive ikke-handling
Snarere ville enhver opfattelse af støtte generere modstand, og kinesisk ikke-handling (无为而治) kan ganske enkelt lade Grønland nærme sig Beijings kredsløb på egen hånd. Kina køber allerede, ifølge et skøn, omkring 40 procent af Grønlands fiskeeksport (fisk og skaldyr udgør 94 procent af øens samlede eksport).

Formand for Grønlands Erhverv hævder, at han har drøftet muligheden for en frihandelsaftale med Kinas ambassadør under et nylig besøg i Grønland.

Efter års modstand fra lokale myndigheder fik kinesiske arbejdere endelig sidste år lov til at arbejde på det statsejede Royal Greenlands fiskefabrikker. 62 arbejdere er allerede blev ansat til at arbejde i Grønland for få måneder siden; minedrift vil kræve hundredvis. Ifølge en ny undersøgelse lavet for Grønlands Erhverv mangler grønlandske virksomheder 900 medarbejdere, som må rekrutteres i Østeuropa og Asien.

Lokale politikere er ofte meget lydhøre over for samarbejde med Kina; som det tredje Kielsen-kabinets fald viser, kan danske interesser vække mere modstand. Lav profil og de rigtige budskaber til Grønland kan føre til fortsat stigning i Kinas økonomiske og politiske gearing med begrænset behov for, at partistaten investerer rigtig (pengemæssig og politisk) kapital.

Propaganda spiller central rolle
Propaganda er central for kinesisk politik i ind- og udland. Som Anne-Marie Brady, forfatteren bag en omfattende undersøgelse af Kinas polarpolitik og ekspert i propagandasystemet, har bemærket, så følger den generelle dobbelthed i Kinas kommunikation om polerne over for interne og eksterne målgrupper strengt princippet om, at ”insidere og outsidere (og internt og eksternt) er forskellige” (内外有别). Tilgangen bliver anvendt til både indenlandsk og ekstern propaganda.

Mens ordet kan bære negative konnotationer i demokratiske samfund, er propaganda et væsentligt aspekt af leninistiske systemer som Kinas og gennemsyrer således partistaten. Lenin understregede betydningen af propaganda, som gik forud for sovjetisk styre; propaganda tvang partiets "sandhed (...) ind i alles hoveder" og "blev sat på nye spor", da partiet fik magt over statsapparatet.

Propaganda var lige så væsentligt for kommunistpartiet overtagelse af den kinesiske stat og forbliver partiets “hjerteblod” (生命线) og er en nøgle til at bevare partiets diktatur, som er hovedformål med kinesisk indenrigs- og udenrigspolitik.

Generalsekretær Xi Jinping har selv understreget betydningen af propaganda og, siden konsolideringen af sin personlige magt i år, sin egen "tænkning" i propagandaarbejde. Propaganda er dog væsentlig for at analysere Kinas kommunikationsstrategi, også i Arktis.

Udnytter Kina-analfabetismen
Ekstern propaganda (外宣) om Arktis vender opmærksomheden væk fra Grønlands vigtighed inden for regeringens politik; strategien drager fordel af manglen på ekspertise om Kina blandt fremtrædende kommentatorer.

Den vestlige diskussion om Den Arktiske Hvidbog fra 2018 - et propagandaprodukt som mest opsummerer kendt politik i overordnede termer til brug for udenlandske medier - illustrerer dette. Det er bredt blevet læst som et strategidokument og brugt til at drage konklusioner om Kinas "politiske hovedmål"; som et tegn på, at reaktionerne matchede propagandamålene, udlagde et propagandaorgan vestlige kommentarer om, at ordet "militær" ikke optræder i dokumentet.

Den Arktiske Hvidbog fra sidste januar nævner ikke engang Grønland. I engelsksprogede materiale og statsovervåget interaktion med udlændinge lægger kinesiske enhederne vægt på landets interesse i forskning, mens det udelader dens underordnede rolle i forhold til økonomiske og militære behov.

Effektiviteten i de diskurs-styrende taktikker bliver fremmet af hyppig nedvurdering af kinesisk-sprogede kilder i publikationer om Arktis.

Dokumentets diskussion om en "polar silkevej", der på det tidspunkt var et gammelt begreb, blev behandlet som ny. En tænketanksrapport udledte de "organiserende principper" ved Kinas Arktis-politik fra Hvidbogen og den engelske version af en tale ved en international begivenhed.

Sådanne eksempler viser standarderne for analyse i engelsk-sprogede tekster om regionen. Som på andre områder får Kina-analfabetismen propagandaen til lettere at virke.

Kina som munter velgører
Blandt lokale beslutningstagere i Norden er der en generel fortrolighed med det amerikanske, europæiske og i nogle tilfælde russiske samfund og kultur i modsætning til manglende kendskab til og interesse for det politiske system i Kina, til trods for de rituelle erklæringer om betydningen af forholdet til Kina.

Et ekspertise-vakuum giver også et gunstigt miljø for kommunistpartiets igangværende diskursarbejde: ofte med kommunistparti-relateret støtte eller incitamenter kan tænketanke og andre enheder hjælpe med at sprede en opfattelse af Kina som en munter velgører og vedtagelsen af Xi Jinpings geopolitiske initiativ som uundgåeligt.

Lokale tilgange er hyppige i Norden og udnytter decentraliserede administrationer for at undgå kritiske røster i de nationale debatter.

Sagen om et satellitmodtager-stationsprojekt, der officielt blev lanceret sidste år i samarbejde med lokale partnere uden at advisere myndighederne, er et eksempel på disse taktikker i Grønland. De er dog ikke begrænset til Grønland, og andre eksempler kan findes både i den nordiske region og andre steder.

Har købt politisk indflydelse for en brøkdel af prisen
I Sverige blev et projekt om opbygning af en dybhavshavn, der oprindeligt blev hilst velkommen af en lokal regering, droppet i januar sidste år, da den blev lækket til pressen og udløste diskussion om investorens tætte forbindelser til kommunistpartiets enhedsfronts-apparat og Folkets Befrielseshær.

I Danmark kan etablering af forhold på kommunalt niveau, som fremmes for eksempel i China-Denmark Regions and Cities Forum (中国丹麦地方政府合作论坛), ledet af en ‘venskabsorganisation’, hjælpe med at skaffe gunstige betingelser for Partiets informationsstyring.

I Norge gav Grænsekomitéen Värmland-Østfold et ekstremt eksempel på blind tillid til Xis Silkevejsinitiativ med diskussioner om et ambitiøs højhastigheds-baneprojekt med en ‘repræsentant’ fra en organisation, der afviste, at de kendte ham. 

I Finland kunne forhåbninger om at realisere store infrastrukturprojekter (trods mangel på konkrete investeringsplaner fra Kina) være blandt grundene til minister Anna Berners nervøse tøven, da hun blev spurgt, om Kina er et diktatur (det hedder Kina helt officielt).

Som et lille land med en begrænset ekspertgruppe kunne Grønland tilbyde endnu flere muligheder end sine nordiske naboer for kommunistpartiets informationsstyring.

Som i andre lande i regionen har Xi-propaganda, der er blevet taget for pålydende, skabt et gunstigt miljø til en brøkdel af den pris, som egentlige investeringer ville koste. Uden at have brugt meget kan den kinesiske partistat siges at nyde en vis grad af politisk indflydelse. Udenrigsdepartementets adfærd under en nylig hændelse, der involverede en Tibet-sympatisør på kinesisk filmfestival, kunne være et tegn på de ting, der kan komme.

I det omfang, diskussionen kun kan begrænses til samspillet med embedsmænd og uden for offentlig debat, kan selv projekter med sikkerhedsmæssige konsekvenser forventes at køre videre til fordel for den kinesiske partistat.

Dette er en opdateret version af en artikel oprindeligt publiceret i Sinopsis.

Jichang Lulu (Miguel Martin) er selvstændig analytiker og oversætter med fokus på Kinas aktiviteter i udlandet. Siden 2013 dækker hans blog Kinas interesser i Grønland og andre steder i Arktis, ofte som den første eller eneste kilde på vestligt sprog. Hans arbejder er blevet publiceret i Nottingham Universitets CPI: Analysis, Jamestown Foundations China Brief, Sinopsis og China Digital Times og citeret af grønlandske, skandinaviske og internationale medier.