Anna Falkenberg: Danmark bør låne Færøerne penge til et omfattende tunnelprojekt, der skal binde næsten hele landet sammen

Når man står på kajen i Torshavn og ser færgen sætte kurs mod Færøernes sydligste ø, Suðuroy, bliver man mindet om, hvor afhængigt et moderne øsamfund stadig kan være af naturens vilkår. Ét strøg af vinterstorme kan resultere i en usikker forbindelse for en hel region.
Aflyses færgeafgange, har det indflydelse for virksomheder, der arbejder op mod eksportdeadlines, folk, der er på vej til lægen, studerende, som er på vej til eksamen og for familier, der skal besøge hinanden.
Derfor planlægger Færøerne i disse dage en 23 kilometer lang undersøisk tunnel, der skal knytte Suðuroy, med dens 4.500 indbyggere, sammen med resten af landet og hovedstaden Torshavn.
Det barske nordatlantiske hav, der adskiller øerne, har medført, at et af de største politiske fokusområder på Færøerne de sidste 25 år har været infrastruktur.
Siden først i 00’erne er flere af øerne knyttet sammen med fire undersøiske tunneller. Den seneste åbnede for blot tre år siden.
Resultatet er, at 91 procent af Færøernes befolkning er knyttet i ét vejnet, og dermed har næsten alle færinger fået samme adgang til jobmuligheder og services. Desuden har færøsk økonomi nydt godt af denne sammenkobling.
99 procent skal knyttes sammen
Men vi vil ikke stoppe her.
Målet er, at 99 procent af Færøernes befolkning skal knyttes sammen. Det er her, at det nye tunnelprojekt kommer ind i billedet.
Det bliver den store finale i en lang udvikling, hvor Færøerne bliver tættere forbundne.
Dette er et enormt projekt for det færøske samfund. For at sætte det i perspektiv kan nævnes, at Femern-forbindelsen er 18 kilometer lang.
Danmark har adgang til enorme mængder billig kapital grundet Danmarks fremragende kreditvurdering.
Anna Falkenberg
Medlem af Folketinget for Sambandsflokkurin
Det færøske projekt er altså fem kilometer længere. Dette reflekteres også i den enorme prissum, som projektet vurderes at koste: fem milliarder danske kroner.
For at sætte dette i perspektiv igen: Hele Færøernes finanslov er syv milliarder danske kroner årligt.
Danmark har adgang til enorme mængder billig kapital grundet Danmarks fremragende kreditvurdering. Det ville signalere en enorm sammenhængskraft, hvis Færøerne via et statslån kunne finansiere projektet.
Ikke som en gave, men som et lån. Ikke som særbehandling, men som en fornuftig investering, der styrker hele riget.
Rigsfællesskabet er mere end en formalitet
Danmark investerer allerede i den nordlige del af riget. Massive, fælles investeringer er blevet lavet i grønlandske lufthavne og infrastruktur.
Når Danmark foretager sådanne investeringer i Grønland, er begrundelsen klar: Sammenhængskraft, tilstedeværelse og ligeværd i hele rigsfællesskabet.
Hvis Danmark vælger at tilbyde et lån til en billig rente til tunnelen til Suðuroy, sender man et tydeligt signal om, at rigsfællesskabet er mere end en formalitet. Det viser, at vi står sammen – ikke kun ved de festlige højtider og kongelige besøg, men i de praktiske beslutninger, der former hverdagen for mennesker i hele riget.
For Danmark har det en lille økonomisk betydning, men for Færøerne og Suðuroy er det en historisk og positiv forbedring. Og for rigsfællesskabet er det en vigtig bekræftelse af den gensidige forpligtelse, der binder os sammen.
Dette kan blive kronjuvelen eller pragteksemplet på de goder og stordriftsfordele, der er i rigsfællesskabet.
Omtalte personer
Indsigt
Martin Aagaard52 årI dag
International redaktør og redaktionschef, Politiken
Anne Merrild51 år21. maj
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Kristian Jensen55 år21. maj
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet












