
1. Januar tiltræder Christel Lund Bøjler som kredschef for Arbejdstilsynet i Grønland.
Det skriver hun i et opslag på Linkedin.
"Det bliver et spændende jobskifte med nye kolleger og medarbejdere både her i Grønland og i Danmark – og så glæder jeg mig til at skulle arbejde lidt mere inden for min ingeniørmæssige faglighed igen," skriver Chistel Lund Bøjler.
Som kredschef skal Christel Lund Bøjler stå i spidsen for Arbejdstilsynet i Grønland.
Arbejdstilsynet i Grønland har udover kredschefen fem tilsynsførende og to studentermedhjælpere.
Kredschefen har ansvaret for Arbejdstilsynets ledelse, administration og kontakten med det grønlandske selvstyre.
Christel Lund Bøjler er uddannet ingeniør fra DTU. Fra 2015 til maj i år var hun forstander for Greenland Business School.
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på

















