Demokraatit: Debatten om et alternativ til rigsfællesskabet bygger på gætværk frem for fakta

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vi i Grønland har et stort ønske om mere selvbestemmelse og om politisk selvstændighed. Omvendt er det min fornemmelse, at et stort flertal i Folketinget ønsker at bevare det nuværende rigsfællesskab eller en let opdateret version heraf.
Fronterne mellem os i Grønland og Danmark er således trukket skarpt op. Vi befinder os på mange måder i en ny tid. En ny virkelighed.
Spørgsmålet om selvstændighed er op til det grønlandske folk. Det fremgår meget klart af selvstyreloven. Men det fremgår ikke, hvordan et selvstændigt Grønland skal bygges.
Der sker hele tiden en udvikling i forholdet med Grønland og Danmark
Jens-Frederik Nielsen
Partiformand, Demokraatit
Der foreligger ikke udkast til økonomiske aftaler. Der foreligger ikke aftaler om, hvilke områder Danmark (eller en anden stat for den sags skyld) skal varetage. Skal Grønland indgå i en Free Association sammen med Danmark eller et andet land? Ingen ved det.
Vi ved meget lidt
Disse usikkerheder betyder desværre, at debatten befinder sig på et stadie, hvor den er baseret på følelser og gætterier. Jeg foretrækker en debat, der i højere grad baserer sig på følelser og fakta.
Hvem ved for eksempel om Danmark reelt er interesseret i at indgå en Free Association-aftale? De Konservative har allerede meldt deres modstand. Men hvad mener de øvrige partier?
Hvem ved for eksempel hvor mange år Danmark vil støtte Grønland økonomisk efter selvstændighed?
I 2017 lød det fra Danmarks statsminister, at man ikke kunne forestille sig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed. Men hvad mener Danmark i dag?
Sandheden er, at vi alle ved meget, meget lidt. En anden, men overset sandhed er, at holdningerne ændrer sig hurtigt i øjeblikket.
Brug for en forventningsafstemning
I februar 2019 afviste den daværende danske statsminister at give en undskyldning til eksperimentbørnene. Lidt under to år senere valgte den danske statsminister at give en officiel undskyldning.
Dette forløb viser tydeligt, at Danmark er klar til at rykke sig, og det viser tydeligt, at der hele tiden sker en udvikling i forholdet med Grønland og Danmark.
I Demokraatit mener vi derfor, at det vil være en god idé, at Selvstyret og Staten udarbejder en forventningsafstemning vedrørende de juridiske, politiske og økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark i det tilfælde, at Grønland ønsker at blive en selvstændig stat.
Det ville være med til at give debatten om grønlandsk selvstændighed mere dybde, mere kvalitet og mere realisme.
Og det ville frem for alt betyde, at den ekstremt følelsesmæssige debat ville blive ført med baggrund i fakta frem for med baggrund i gætterier.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- KD-politiker: National stolthed må ikke stå i vejen for nye arktiske skibe
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet














